David Nielsen: Vi skal være på 100% for at slå Horsens

foto: fodboldbilleder.dk

Søndag venter 2. spillerunde af Superligaen, og her tager Lyngby turen til plageånden AC Horsens, der var et af de kun to hold De Kongeblå tabte to gange til i sidste sæson. Cheftræner David Nielsen forventer da også en besværlig opgave, hvor De Kongeblå trods et hårdt program med mange kampe skal være på 100% styrke for at få noget med hjem:
”I premieren dominerede AC Horsens fysisk i 90 minutter mod AGF, så der bliver ikke mulighed for at tage opgaven på 95%. Vi skal toppræstere for at få noget med fra kampen, og det gælder både fysisk og mentalt. Men det tror jeg også vi er klar til” fortæller cheftræner David Nielsen, der trods en pletfri start på sæsonen og 10 sejre i bagagen er klar til at se hullerne i osten på visse områder:
”Vi har haft perioder, hvor vi ikke har spillet hurtigt nok i kampene mod både Slovan Bratislava og Silkeborg. Det skal vi forbedre mod Horsens, og så skal vi matche dem fysisk i 95 minutter hvis vi skal have en chance for at vinde” lyder det fra David Nielsen.
AC Horsens har igennem tiden været lidt af en plageånd for De Kongeblå. I sidste sæson snuppede Bo Henriksens tropper to ud af to mulige sejre over De Kongeblå og hjemme på Casa Arena har Lyngby Boldklub ikke vundet siden 2009 – og i øvrigt aldrig vundet en kamp i Superligaen. Men det er med målsætningen om at ændre den statistik, at holdet søndag drager mod det østjyske:
”Vi kommer selvfølgelig for at vinde, det gør vi altid – også selvom der er alle mulige undskyldninger og et tæt kampprogram og jeg ved ikke hvad. Det kan vi ikke bruge til noget, for når dommeren fløjter op, så er der kun præstationen og de tre point, der gælder” fortæller David Nielsen, der har været imponeret af Den Gule Fares sæsonstart og transfervindue:
”Alle eksperterne så deres hold smuldre i juni måned og dømte dem straks til nedrykning i år, men jeg har været ekstremt imponeret af de folk, de har hentet ind som erstatninger. De har fået en klassemålmand og spillere som Okosun og Ludwig har Superliganiveau og er castet perfekt ind i klubben. Så i min verden er Horsens’ hold forstærket i forhold til sidste sæson, hvilket naturligvis blot gør kravene til os i morgen endnu højere. Det skal vi være klar til” fortæller David Nielsen.
Kampen mellem Lyngby og AC Horsens sparkes i gang på Casa Arena i Horsens klokken 12.00.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products