| U19-holdet besejrede 2.divisions-hold |
| Skrevet af Kristian Maimann, tirsdag 31. januar 2012 | |
|
U19-holdet fortsætter forberedelserne til forårets kampe. I weekenden var de kongeblå talenter på besøg hos 2. divisionsklubben Vanløse, der blev besejret med 4-2. Det var et U19-hold med relativt mange afbud, der i weekenden blev sendt på banen i en træningskamp mod Vanløses 2. divisionshold. Afbuddene gav plads til flere U17-spillere, heriblandt Rasmus Gaudin og Marc Hilaire, der begge fik deres debut på U19-niveau. I første halvleg var det dog et par af de etablerede U19-spillere, der satte deres præg på kampen. De unge spillere spillede særdeles pæn fodbold og da kampens første 45 minutter var spillet stod der 3-0 til Lyngby på måltavlen. Midtbanespilleren Kasper Koll, Jonas Juhler-Nøttrup og angriberen Yussuf Poulsen, der i Superliga-sæsonens sidste kamp fik debut for A-holdet, kom på tavlen i den gode 1. halvleg. Mange udskiftninger satte, som det ofte gør i træningskampe, sit spillemæssige præg på 2. halvleg. Der kom mindre rytme i spillet og kampen skiftede til at blive mere fysisk betonet. Vanløse-spillerne forsøgte at stå mere kompakt og gik hårdere til Lyngby-drengene i de indbyrdes dueller. De blåklædte spillere tilspillede sig alligevel flere store muligheder, men det blev kun til en enkelt Lyngby-scoring i 2. halvleg – den blev sat ind af Yussuf Poulsen. Vanløse viste dog også momenter af skarphed foran mål og forlod 2. halvleg med to scoringer i bagagen. Det var dog ikke nok til at hente Lyngbys unge hold, der dermed vandt opgøret fortjent med 4-2. U19-træner Jens Olsen var efter kampen glad for sejren over 2. divisionsholdet: ”Der er stor ros til alle drengene. De præsterede alle som vi forventer og enkelte lidt mere til. Det fysiske er på nuværende tidspunkt stadig det vigtigste for os og set ud fra kampen er vi fint på vej. Vi rammer perioder i kampen hvor vi spiller rigtig fin fodbold og det lover godt for den kommende tid, hvor vi skal bygge endnu mere struktur på denne nye flok” fortalte Jens Olsen efter kampen. |
| Billetinfo |
|---|
![]() Lyngby BK - Brøndby IF Onsdag d. 23. maj kl. 20 Klik her for info omkring adgangsforhold og billetter |
| Nyt fra LB1921 |
|---|
| TIPSBLADET | ||
|---|---|---|
|






