Hovedsponsor

Næste kamp
Superligaen
Lyngby BK - Brøndby IF
Onsdag d. 23. maj kl. 20
Lyngby Stadion
Kick-off om
superliga


Nr Klub K P
1 FC Nordsjælland 32 65
2 FC København
32
63
3 AC Horsens
32 57
4 FC Midtjylland
32
55
5 AGF
32 48
6 AaB 32
44
7 Silkeborg IF
32
43
8 SønderjyskE
32 41
9 Brøndby IF
32
36
10 OB 32
33
11
12
Lyngby BK
HB Køge
32
32
25
18
Sponsorer







 


Vigtig Lyngby-sejr i lokalderby
Skrevet af Kristian Maimann, søndag 01. maj 2011   

Lyngby Boldklub sikrede sig en yderst vigtig sejr, da Bajram Fetais drøn i 2. halvleg blev kampens eneste scoring. De kongeblå vandt dermed 1-0 over lokalrivalerne fra FC Nordsjælland.

Lyngbys cheftræner Niels Frederiksen havde efter den dårlige kamp mod Horsens valgt at ændre i sin startopstilling – således var Nicklas Højlund, David Boysen og Bajram Fetai nye i startopstillingen, hvor de erstattede Rune Pedersen, Emil Larsen og Uffe Bech.


Første halvleg var langt fra det festfyrværkeri, som man normalt kan håbe på, når to offensivt indstillede hold mødes - en del af skylden lå i den forbindelse på banen, der langt fra var prangende. FC Nordsjælland havde et lille overtag i antallet af chancer, men selvom gæsterne flere gange kombinerede sig fint fremad banen, så blev det aldrig rigtig farligt. Første halvdels største chance opstod endda en smule tilfældigt, da FCNs venstreback Bryan Oviedo forsøgte sig med et indlæg, der fik lov at passere hele vejen igennem – Nicklas Højlund var dog vågen og fik sendt bolden til hjørne.

Kort efter var det så FCN-forsvarsspilleren Jores Okores tur til at få en tilfældig chance, men fra midten af Lyngbys straffesparksfelt fik Okore sendt bolden over mål. Det var dog ikke kun forsvarsspillerne, der fik chancer for at score – også kantspilleren Tobias Mikkelsen fik sat et godt angreb op efter en 1-2-kombination med Andreas Laudrup, men Matti Lund, der stod for afslutningen, måtte se sin afslutning blive blokeret af Mathias Tauber.


I det hele taget var det lige ved og næsten for FCN, mens Lyngby havde relativt store problemer med at sætte angreb op. Faktisk var det bestemt ikke imponerende, hvad Lyngby leverede i 1. halvleg – fighten fejlede ikke noget, men det lykkedes heller ikke for de kongeblå at sætte offensiven op til store chancer og derfor endte første halvleg 0-0.

Fra 2. halvlegs start kom der dog andre boller på suppen. Der var nemlig ikke engang spillet to minutter, før Lyngby kom foran. En særdeles velspillende Anders Christiansen sætter med en skarp vending to mand af og så tager Bajram Fetai over – to træk og en fremragende afslutning er alt makedoneren skal bruge og så fører Lyngby med 1-0 på et af årets allerbedste Lyngby-mål.


Lyngby sad ganske pænt på spillet og formåede ved flere lejligheder at spille sig pænt ud af det FCN-pres, der ganske naturligt blev lagt på de kongeblå. Faktisk havde gæsterne store problemer med at spille sig forbi Lyngbys godt spillende midtbane, hvor Bertolt og AC flere gange forhindrede FCN i at kombinere sig fremad. Og når Nordsjælland end sjælden gang kom forbi, så var det blot for at konstatere, at Lyngbys bagerste folk bestemt ikke havde tænkt sig at give noget væk denne søndag eftermiddag.

De kongeblås udmærkede omstillinger var fortsat en evig kilde til uro hos gæsterne, der kunne glæde sig over en fin redning fra keeper Jesper Hansen, da Patrick Mortensen fik en fin mulighed midt i 2. halvleg. Frem mod slutningen af kampen satsede FCN alt, men et mistimet hovedstød fra Christian Gytkjær i overtiden var gæsternes bedste forsøg på at få udlignet og derfor var det de kongeblå, der kunne juble over en særdeles vigtig 1-0-sejr i lokalderbyet.


Match Facts:

Lyngby BK – FC Nordsjælland 1-0 (0-0)

1-0 Bajram Fetai (46)

Lyngbys startopstilling:

31. Nicklas Højlund
2. Cheikh Sarr
4. Jakob Bresemann
8. Peter Madsen
9. Bajram Fetai
10. Kim Aabech
12. David Boysen
14. Mathias Tauber
18. Morten Bertolt (c)
21. Anders Christiansen
23. Brian Hamalainen

Bænk:
31. Nicklas Højlund
3. Marc Møller
6. Mitja Mörec
11. Patrick Mortensen
15. Emil Larsen
24. Esben Hansen
25. Uffe Manich Bech

Indskiftninger:
Emil Larsen ind for David Boysen (64)
Patrick Mortensen ind for Bajram Fetai (71)
Marc Møller ind for Anders Christiansen (91)

Advarsler:
Morten Bertolt, Lyngby BK (36)
Anders Christiansen, Lyngby BK (43)
Bajram Fetai, Lyngby BK (46)
Christian Gytkjær, FC Nordsjælland (49)

Tilskuere: 2.560