| Testmatch: Lyngby - Hvidovre |
| Skrevet af , lørdag 08. marts 2003 | |
|
1. senior spillede fin kamp mod 1. divisionshold
Med en fortjent 2-1 sejr på grus over 1. divisionsholdet fra Hvidovre fik Lyngbys drenge mere selvtillid i bagagen. Fra starten var der tale om en meget tæt, jævnbyrdig kamp, og det stod hurtigt klart at der ville blive tale om en fysisk kamp, hvor vinderne af nærkampe og 2. bolde ville trække sig sejrrigt ud af matchen. Efter 0-0 ved pausen kom der gang i målscoringen efter 20 minutter af 2. halvleg. Sløseri af Hvidovres forsvar blev hurtigt opfanget af Morten Nordstrand, der uselvisk spillede på tværs i feltet til en udækket Lars Stage, der minutter forinden var kommet på banen. Et kvarter senere blev det 2-0. Efter en duel mellem Hvidovres målmand og Danny Nielsen, mistede førstnævnte bolden, der efter en kontra røg ud til Thomas Andersen der på det nærmeste lobbede bolden i mål. 2-0 til Lyngby holdt sig til de sidste sekunder hvor Hvidovre fik lov til at reducere direkte på frispark. "Det var en meget fin indsats af hele holdet og det ser fornuftigt ud frem mod 1. kamp d. 30/3" udtalte Hasse Kuhn efter kampen. "Vi ser nu alle frem til forhåbentligt at kunne komme på græs snarest og måske allerede på torsdag mod Fremad Amager, der bliver næste kamp for vores vedkommende". Lyngbys startopstilling (fra højre mod venstre): Tørnes Carsten O. - Gummi - Thomas K. - Lasse Vigh Thomas A. - Danny - Uer Peter Greve - Nordstrand - Toft På bænken fra start: Andreas Sørensen, Thomas Sørensen, Lars Stage, Johnny Laursen Alle subs kom i kamp i løbet af 2. halvleg Ca. 50 tilskuere på Lyngby Stadion Næste kamp er mod 2. divisions tophold fra Fremad Amager der, hvis vejrguderne tillader det, vil blive spillet på græs på Lyngby Stadion d. 13/3 kl. 16. Vi håber på at se rigtigt mange vikinger til denne første kamp på græs! |




