| Testmatch: Intens dag i Landskrona |
| Skrevet af , lørdag 11. februar 2006 | |
|
Det blev en hektisk dag for lægestaben i Lyngby Boldklub, da divisionsholdet lørdag spillede 0-0 mod Landskrona foran 500 tilskuere i Sverige, heraf ca. 50 fra Lyngby. Lasse Jensen og Morten Juul Hansen blev kørt på hospitalet (se separat artikel) mens Dennis Ramonn Olsen også måtte udgå skadet, men dog kunne tage plads på bænken.
- Det er var en rigtig intens kamp i dag. Masser af løb, masser af dueller og nærkampe, så fysisk blev vi testet godt. Spillemæssigt var det knap så godt, primært fordi kampen var så intens, at der ofte blev stresset og spillet blev forkrampet. De mange stop på grund af skader betød også at spillet blev slået i stykker. Vi havde et par store chancer til at afgøre kampen, men uafgjort er vel et fair resultat. Bortset fra uheldene på banen var det en god træningskamp at få i kroppen, sagde Nichlas Hindsberg netop hjemvendt fra Landskrona. 18-årige Tobias Mikkelsen fik comeback efter en kort skadespause, og den driblestærke kantspiller var tydeligt tilfreds med at være tilbage: - Jeg mærker intet til min skade i baglåret, og det var dejligt at kunne give sig 100% i alle dueller uden at være nervøs. Man kunne godt mærke, at det er et hold der er rykket ned fra Allsvenskan. De spiller hurtigt og er gode på bolden, så det var helt sikkert en kamp vi kunne bruge, sagde den populære Mikkelsen. Kasper Hjulmand stillede med følgende i Landskrona: Mikkel Drexel Dalibor Gotovac (61. Jess Hansen) Morten Petersen (c.) Morten Juul Hansen Lasse Jensen (25. Marko Risimovic) Dennis Ramonn Olsen (40. Nicolai Melchiorsen) Morten Christiansen Jacob Josephsen (61. Peter Rewers) Tobias Mikkelsen Nichlas Hindsberg Kim Aabech |




