| Testmatch: 4-0 sejr på Frederiksberg |
| Skrevet af , lørdag 17. februar 2007 | |
|
Divisionsholdet vandt lørdag 4-0 ude over FC Københavns reserver.
300 tilskuere så Lyngby Boldklub slå FC Københavns reserver med 4-0 lørdag formiddag. En strid vind langs banen satte sit præg på kampen, som dog fik vist flere gode Lyngby-mål. Tobias Mikkelsen bragte de blåblusede foran i 1. halvleg mens indskiftede Christian Holst gjorde det til 2-0. Tobias Mikkelsen sørgede for 3-0 inden Anders Jochumsen scorede til slutresultatet 4-0. Lennart Lynge Larsen kom på banen fra 2. halvlegs start, men blev udvist efter kun godt fem minutter, da en nærkamp blev vurderet til en albue i ansigtet på modspilleren. Marc Møller erstattede Lynge og Alexander Fischer blev rykket hen som venstre back i resten af matchen. For anden kamp i træk sad Kim Aabech over med en skade pådraget i Brøndby-kampen, men han ventes klar til kamp i den kommende uge. Michael Madsen, der netop har indstillet fodboldkarrieren, var på plads på Frederiksberg for at følge holdkammeraterne. Kasper Hjulmand stillede med følgende fra start: Stefan Campagnolo Alexander Fischer Morten Petersen (c.) Jakob Bresemann Morten Juul Hansen Morten Christiansen Ronni Hansen Martin Andersen Mikkel Beckmann Lasse Rise Tobias Mikkelsen Indskiftet: Thomas Seidelin Lennart Lynge Larsen Marc Møller Christian Holst Anders Jochumsen |




