Hovedsponsor

Næste kamp
Superligaen
Lyngby BK - Brøndby IF
Onsdag d. 23. maj kl. 20
Lyngby Stadion
Kick-off om
superliga


Nr Klub K P
1 FC Nordsjælland 32 65
2 FC København
32
63
3 AC Horsens
32 57
4 FC Midtjylland
32
55
5 AGF
32 48
6 AaB 32
44
7 Silkeborg IF
32
43
8 SønderjyskE
32 41
9 Brøndby IF
32
36
10 OB 32
33
11
12
Lyngby BK
HB Køge
32
32
25
18
Sponsorer







 


Sejr til FC Nordsjælland i intenst lokalopgør
Skrevet af Kristian Maimann, søndag 14. november 2010   

Det bølgede frem og tilbage i eftermiddag på Farum Park, men til slut var det hjemmeholdet fra FC Nordsjælland, der kunne juble over den første sejr over Lyngby BK nogensinde.

Kampen startede med præcis den mængde intensitet og tænding, som man kan forvente af et lokalopgør. Begge hold gjorde sit for at skabe et spilovertag og det resulterede i en del kamp på midten af banen, hvor FC Nordsjælland stille og roligt formåede at tilspille sig overtaget og deraf producerede flere gode muligheder. Der skulle dog gå 18 minutter før det blev rigtig farligt – men så var der også mål. Et FCN-hjørnespark i Lyngbys venstreside bliver lagt over mod bagerste stolpe hvor Nikolaj Stokholm dukker op – hans afslutning rammer stolpen, men fortsætter ind foran mål hvor Tobias Mikkelsen prikker den over stregen til hjemmeføring.

Målet gav hjemmeholdet mere optimisme og i minutterne efter scoringen lancerede FCN det ene angreb efter det andet – det ender dog uden de helt store chancer og i stedet kan Lyngbys Mathias Tauber vise at Lyngby også er med i opgøret, da han sætter hovedet på et frispark fra Brian Hamalainen. Desværre for Tauber og Lyngby ryger bolden over Jesper Hansens mål. Kort efter viser en velspillende Anders Christiansen driblinger og teknik i topklasse, da han sætter to Nordsjælland-spillere af inden hans knaldhårde afslutning, hvor Jesper Hansen må ud i fuld længde for at redde bolden til hjørne.

Kampen havde i denne periode etableret sig som en hård kamp om spilovertaget og de åbne chancer, der for det meste udeblev. Begge hold spillede udmærket forsvarsspil, mens offensivspillerne ofte virkede til at mangle idéer og muligheder. For Lyngby gjaldt det ofte, at de sidste afgørende afleveringer manglede den fornødne kvalitet og timing, hvorfor FCNs føring aldrig kom i fare før pausen.

Fra 2. halvlegs start sendte Niels Frederiksen Patrick Mortensen på banen i håb om, at få en større og bedre spilstation i frontkæden. Indskiftningen betød at Lasse Rise gik ned på fløjen, hvilket skulle vise sig at være at være en rigtig god idé. Rises speed, kreativitet og udfordringer kom for alvor til sin ret, hvilket voldte FCN store problemer. Kampen bød dog stadig på fight og intensitet, hvilket – med undtagelse af en god Rise-afslutning – betød et fåtal af chancer.

Efter lidt over en times spil opstod kampens dramatiske højdepunkt. AC fører bolden frem, men hans dribling afbrydes af FCNs Nikolaj Stokholm, der prikker bolden til Lyngbys Ayoub Sørensen der derefter nedlægges i feltet. Linjevogteren vinker for offside, men dommeren peger på pletten og efter en kort samtale mellem de to dommere står straffesparket ved magt, på trods af massive FCN-protester. Lasse Rise viser kølighed fra 11-meterpletten og bringer balance i regnskabet.

Efter målet trak Lyngby sig lidt tilbage og overlod mere af initiativet til hjemmeholdet. FCN spillede godt til og jagtede konstant mulighederne for at komme foran. Efter 67 minutter giver det muligheden til Andreas Granskov, der presser sig foran Lyngby-forsvaret og får foden på et indlæg fra Anders Due, men bolden ryger forbi Rune Pedersens mål. Kort efter opstår der også muligheder til Patrice Bernie, førnævnte Due og forsvarsspilleren Andreas Bjelland, der dog alle misbruger deres forsøg. I det hele taget sidder FC Nordsjælland tungt på opgøret i denne periode, hvorimod Lyngby virker til at være et skridt bagud og tørre for energi.

Med fem minutter igen afgøres kampen så – og symptomatisk for de fleste sidste-minuts-skuffelser sker det efter en mindre tilfældighed. Anders Due sætter fart på venstrekanten og sender en tværpasning ind i Lyngbyfeltet. Bolden rettes af på vejen og ender derfor i et tomt område omkring straffepletten, hvor Patrick Bernier dukker op og sender læderet i kassen bag en chanceløs Rune Pedersen.

2-1-føringen holder helt til dommerens tillægstid, hvor Lyngby satser hele butikken og sender keeper Rune Pedersen med frem på et frispark samt det efterfølgende hjørnespark. Satsningen giver dog ikke afkast i scoringer og derfor er det FCN-spillerne, der kan juble ved slutfløjtet. Sejren var FCNs første over Lyngby nogensinde, ligesom Tobias Mikkelsens scoring til 1-0 var det første mål, Nordsjællænderne scorer mod de kongeblå. Til trods for nederlaget holder Lyngby fast i den flotte 5. plads med seks point ned til nedrykningsstregen. Lyngbys næste opgave er på lørdag, hvor modstanderen er Randers FC.

Match Facts:

FC Nordsjælland - Lyngby BK 2-1 (1-0)
1-0 Tobias Mikkelsen (18)
1-1 Lasse Rise (str. 65)
2-1 Patrice Bernier (85)

Lyngbys startopstilling:

1. Rune Pedersen
2. Cheikh Sarr
3. Marc Møller
7. Ayoub Sørensen
9. Lasse Rise
14. Mathias Tauber
18. Morten Bertolt
20. Jeppe Brandrup
21. Anders Christiansen
23. Brian Hamalainen
24. Esben Hansen

Bænk:
31. Nicklas Højlund
5. Morten Petersen
8. Kasper Kristensen
11. Patrick Mortensen
12. Emmanuel Ake
19. Jonas Henriksen
25. Uffe Manich Bech

Indskiftninger:
Patrick Mortensen for Jeppe Brandrup (46)
Uffe Manich Bech for Ayoub Sørennsen (65)
Kasper Kristensen for Anders Christiansen (80)

Advarsler:
Nicolai Stokholm, FC Nordsjælland (31)
Andreas Bjelland, FC Nordsjælland (52)
Anders Christiansen, Lyngby BK (58)
Anders Due, FC Nordsjælland (81)

Tilskuere: 5.359