Hovedsponsor

Næste kamp
Superligaen
Lyngby BK - Brøndby IF
Onsdag d. 23. maj kl. 20
Lyngby Stadion
Kick-off om
superliga


Nr Klub K P
1 FC Nordsjælland 32 65
2 FC København
32
63
3 AC Horsens
32 57
4 FC Midtjylland
32
55
5 AGF
32 48
6 AaB 32
44
7 Silkeborg IF
32
43
8 SønderjyskE
32 41
9 Brøndby IF
32
36
10 OB 32
33
11
12
Lyngby BK
HB Køge
32
32
25
18
Sponsorer







 


Match Facts: Vejle - Lyngby ... 2-2
Skrevet af Kenneth Stricker, søndag 20. september 2009   
Dagens svære udekamp i Vejle blev nøjagtig så svær som ventet, og det blev ikke gjort lettere for Lyngby mandskabet, da hverken Morten Petersen, Kasper Kristensen eller Nicolaj Melchiorsen var blevet klar til dagens kamp, derfor var det en ung startopstilling med en gennemsnitsalder på under 22 år.

Der var da heller ikke spillet andet end 11 minutter af kampen, inden det skulle blive endnu sværere, da Allan Gaarde på et flot langskud udplacerede Nicklas Højlund i Lyngby målet, og så var de blå/hvide Lyngbydrenge bagud med 1-0. Banens yngste mand Emil Larsen tog det dog ikke så tungt, og kun 10 minutter efter Vejles 1-0 scoring, erobrer han bolden midt på banen, hvorefter han afdribler 3 Vejlespillere inden han med et fladt skud iskoldt passerede Jimmy Nielsen i Vejlemålet til 1-1. Resten af halvlegen var en meget lige affære, hvor Vejle dog var farligst med flere gode rush over kanterne - uden der dog kom flere mål.

Anden halvleg var kun 7 minutter gammel da Jeppe Brandrup efter et kort hjørnespark modtager bolden på kanten af feltet, hvorefter han trækker ind i banen og sender bolden helt over i det lange målhjørne til en flot 2-1 føring til de blå. Herfra stod der ellers Vejle på spillet, og med et solidt pres, blev de blå Lyngbydrenge presset helt i bund - men det gjorde så kun, at de blev endnu farligere på det hurtige omstillingsspil, hvor både Emil Larsen, Christian Gytkjær og Lasse Rise havde rigtige farlige afslutninger, men formåede desværre ikke at omsætte dem til mål. De unge Lyngbydrenge kunne dog ikke holde den flotte føring, for et minut inde i overtiden får Vejle tilkæmpet sig et frispark på kanten af feltet, hvor frisparkseksperten Allan Gaarde desværre fik det omsat til mål, så kampen sluttede 2-2.

Lyngby-boldklub.dk fangede cheftræner Niels Frederiksen for en kommentar efter kampen.
"Vi leverer en god kollektiv holdindsats igen i dag, ligesom vi gjorde det i søndags mod Horsens, med god fight fra alle, og fik erobret rigtig mange bolde i defensiven i dag. På forhånd mindede dagens kamp om Viborg kampen vi havde for 14 dage siden, men til forskel fra den kamp, så formår vi i dag at skabe rigtig mange chancer, og endda også mange store chancer som vi ret beset bør score på, så alt i alt er jeg rigtig godt tilfreds med kampen."

Brian Hamalainen måtte lade sig udskifte i pausen af dagens kamp med lyskeproblemer, hvilket også har voldt ham problemer tidligere i sæsonen - det er endnu uvist om det er noget der for betydning for de kommende kampe. 

-"Selvom vi må skifte Brian (Hamalainen, red.) med Jakob Egeris i pausen, så går han ind og sætter sig godt igennem, og heldigvis så spiller Vejle et spil med mange høje bolde, hvilket er Jakobs helt store force, så jeg synes han får en absolut godkendt debut i dag" fortsætter Niels Frederiksen.

- "Vi har nu spillet 7 kampe, og har her mødt 5 af de 6 hold der inden sæsonen var forventet skulle danne toppen af rækken, og med 8 point i de 5 kampe - heraf endda med 2 point i de 3 svære udekampe, så er det absolut en godkendt sæsonstart" slutter Niels Frederiksen.

Se målene fra dagens kamp på TV2sport.dk - eller klik her

Vejle Boldklub - Lyngby ... 2-2 (1-1)
1-0 Allan Gaarde (11. min)
1-1 Emil Larsen (21. min)
1-2 Jeppe Brandrup (52. min)
2-2 Allan Gaarde (93. min)

Advarsel:
Christian Gytkjær

Tilskuere 2806

Startopstilling:
31. Nicklas Højlund (gk)
2. Cheikh Sarr
7. Ayoub Sørensen
10. Kim Aabech (c)
11. Christian Gytkjær
12. Jeppe Brandrup
13. Rasmus Christiansen
15. Emil Larsen
17. Yasin Avci
21. Anders "AC" Christiansen
23. Brian Hamalainen

Udskiftninger:
24. Jakob Egeriis <> 23. Brian Hamalainen (46. min)
9. Lasse Rise <> 17. Yasin Avci (60. min)
22. Ronni Hansen <> 15. Emil Larsen (70. min)

Ikke benyttet:
16. Michael Andersen (gk)
14. Patrick Mortensen


Formation:
    Gytkjær     
Larsen    Avci   Sørensen
  Aabech   Christiansen  
       
Hamalainen Christiansen   Sarr Brandrup 
    Højlund