|
Dagens modstander fra Thisted var på forhånd set som en svær modstander, dette på trods af den dårlige placering i tabellen. Det skulle da også vise sig, at Thisted blev nøjagtig så svær en modstander som ventet.
Første halvleg var en tam affære, hvor spillet ikke hang ordentligt sammen, og hvor Thisted var de farligste, med flere gode gennembrud, hvor keeper Nicklas Højlund måtte hive de store redninger frem i flere situationer. Lyngbyholdet formåede ikke at tilspille sig de helt store chancer, så 0-0 ved pausen kunne de blåblusede Lyngbyspillere være bedst tilfredse med.
Anden halvleg blev derimod et sandt festfyrværkeri, og igen var det Thisted der lagde bedst ud. Der var således kun spillet 10 minutter af halvlegen, inden udeholdet bragte sig på 0-1 efter Højlund ikke kunne holde et frispark fra midten af banen, hvor riposten så landede for fødderne af Christian Andreasen, der ubesværet kunne bringe udeholdet i front. Kun to minutter senere var de gal igen, da Simon Josefsen udnyttede en blunder i de bagerste rækker og så stod den 0-2 til udeholdet.
Dette var med til at få hjemmeholdet til at vågne op, og kun tre minutter senere da stadionuret rundede en time, kom reduceringen ved Patrcik Mortensen, der med et kraftfuldt hovedstød headede Lasse Rises knaldhårde og præcise indlæg i nettet bag en chanceløs Thistedkeeper.
Herfra gik den vilde jagt ellers, og Lyngbyholdet pressede på, og kun ca. 10 minutter senere kom udligningen ved Ayoub Sørensen, der flot fik scoret. Herfra blev der for alvor lugtet blod, og der skulle da også kun gå knap 10 minutter inden bolden igen lå i netmaskerne. Denne gang var det Lasse Rise der med sit femte sæsonmål bragte hjemmeholdet i front, da han sætter hovedet på en høj bold i feltet, der herfra sejler over i det lange hjørne, hvorefter jublen kunne bryde løs på Lyngby Stadion.
3-2 blev også kampens slutresultat, hvilket betyder, at efterårssæsonen på Lyngby Stadion kun kan betegnes på en måde, 7 kampe, 7 sejre og en målscore på 19-10, så enkelt kan det siges.
ViasatDivisionen
Lyngby BK - Thisted ... 3-2 (0-0)
0-1 - Christian Andreasen ('55)
0-2 - Simon Josefsen ('57)
1-2 - Patrick Mortensen ('60)
2-2 - Ayoub Sørensen ('72)
3-2 - Lasse Rise ('81)
Startopstillingen:
31. Nicklas Højlund (gk)
5. Morten Petersen (c)
7 Ayoub Sørensen
8. Kasper Kristensen
9. Lasse Rise
10. Kim Aabech
11. Christian Gytkjær
12. Jeppe Brandrup
18. Nicolai Melchiorsen
23. Brian Hamalainen
40. Jakob Egeris
Indskiftet
14. Patrick Mortensen <> 8. Kasper Kristensen ('46)
22. Ronni Hansen <> 7. Ayoub Sørensen ('79)
17. Yasin Avci <> 9. Lasse Rise ('89)
Ikke benyttet
16. Michael Andersen (gk)
2. Cheikh Sarr
13. Rasmus Christiansen
Formation:
31. Højlund
12. Brandrup 40. Egeris 5. Petersen (c.) 23. Hamalainen
18. Melchiorsen 8. Kristensen
10. Aabech
7. Sørensen 9. Rise
11. Gytkjær
|