|
I en kamp der på forhånd var udset til at være en af denne halvsæsons sværeste hjemmekampe, mod SAS-liga nedrykkerne fra AC Horsens, havde cheftræner Niels Frederiksen været nødt til at ændre på holdet der i sidste weekend tabte 0-1 på Viborg Stadion, pga. en skade til Anders "AC" Christiansen. Hans afløser Nicolai Melchiorsen, skulle dog vise sig at få en afgørende betydning i dagens kamp.
Det unge Lyngby mandskab gik friskt til den fra starten, og forsøgte med hurtige kombinationer at spille sig igennem og uden om AC Horsens ellers normalt stærke defensiv.
25. minutter inde i første halvleg tager Horsens Allan Søgaard bolden med hånden på kanten af felter, ca. 20 meter fra målet, og her viser Christian Gytkjær så, at han også fomår at sparke til bolden når den ligger stille, og med et følt spark helt op i målhjørnet bringer han fuldt fortjent de blåblusede i front. Kun 13. minutter senere erobrer Nicolai Melchiorsen bolden midt på banen, og sender en god dyb bold hen over to Horsens forsvarsspillere, til en helt fri Christian Gytkjær, der får sprintet fra forsvaret og usvielig sikkert bragte hjemmeholdet på 2-0.
Kort inden pausen måtte anfører Morten Petersen desværre forlade banen med en mindre skade, hvor omfanget på nuværende tidspunkt endnu ikke er kendt, og han blev her erstattet af den tilbagevendte Cheikh Sarr.
Anden halvleg blev en del hårdere for de blåblusede Lyngbyspillere, da AC Horsens for alvor begyndte at presse på, hvilket da også gav pote midtvejs i anden halvleg, hvor Rasmus Katholm, efter flere gode afslutninger får reduceret til 2-1. Lyngbymandskabet modstod dog presset, og jublen ville ingen ende tage, da dommer Brian Lindorf Hansen efter næsten 5 minutters overtid fløjtede kampen af. En stor skalp for det unge mandskab, der nu for alvor ligger med i den sjove ende af tabellen, på en delt 2. plads kun et point efter AB på førstepladsen i Viasat Divisionen.
Lyngby-boldklub.dk fangede cheftræner Niels Frederiksen efter kampen for en kommentar:
"Jeg synes at kampen i dag udviklede sig, som vi havde forventet på forhånd. Vi havde forberedt os på, at Horsens sandsynligvis ville spille med lange bolde op mod Alioune Kebe og Gilberto Macena i front, og heldigvis formåede vi da også at holde styr på dem det meste af kampen.
Vi får lavet mange gode omstillinger i dag, og hvad der er midst lige så vigtig, så er vi skarpe i de afgørende situationer - og Gytkjær får lavet to gode mål.
Alt i alt var kampen i dag en fænomonal holdpræstation, og det blev bevist i dag, at selvom man måske ikke har det bedste hold på papiret, så kan man med en god kollektiv arbejdsindsats og en god holdpræstation godt vinde de svære kampe alligevel.
Du kan se, eller gense, målene fra kampen på tv2sport - ved at klikke her
Lyngby - AC Horsens... 2-1 (2-0)
1-0 Christian Gytkjær (25. min)
2-0 Christian Gytkjær (38. min)
2-1 Rasmus Katholm (66. min)
Man of the match: Nicolai Melchiorsen
Tilskuere 1066
Startopstilling:
31. Nicklas Højlund (gk)
5. Morten Petersen (c)
7. Ayoub Sørensen
8. Kasper Kristensen
10. Kim Aabech
11. Christian Gytkjær
12. Jeppe Brandrup
13. Rasmus Christiansen
17. Yasin Avci
18. Nicolai Melchiorsen
23. Brian Hamalainen
Udskiftninger:
2. Cheikh Sarr <> 5. Morten Petersen (41. min)
15. Emil Larsen <> 17. Yasin Avci (63. min)
22. Ronni Hansen <> 8, Kasper Kristensen (82. min)
Ikke benyttet:
16. Michael Andersen (gk)
6. Nis Lundgaard (U/19)
14. Patrick Mortensen
24. Frederik Sørensen (U/19)
Formation:
| |
|
Gytkjær |
|
|
| Avci |
|
Aabech |
|
Sørensen |
| |
Kristensen |
|
Melchiorsen |
|
| |
|
|
|
| Hamalainen |
Christiansen |
|
Petersen |
Brandrup |
| |
|
Højlund |
|
|
|