Hovedsponsor

Næste kamp
Superligaen
Lyngby BK - Brøndby IF
Onsdag d. 23. maj kl. 20
Lyngby Stadion
Kick-off om
superliga


Nr Klub K P
1 FC Nordsjælland 32 65
2 FC København
32
63
3 AC Horsens
32 57
4 FC Midtjylland
32
55
5 AGF
32 48
6 AaB 32
44
7 Silkeborg IF
32
43
8 SønderjyskE
32 41
9 Brøndby IF
32
36
10 OB 32
33
11
12
Lyngby BK
HB Køge
32
32
25
18
Sponsorer







 


FCK gik et gear op og skabte problemer for Lyngby
Skrevet af Kristian Maimann, søndag 06. november 2011   
Efter en rigtig fin første halvleg gik FCK op i gear, og sikrede sig sejren over de kongeblå, der med lidt held kunne være kommet foran i kampens første 45 minutter.

I Lyngbys startopstilling var Rune Pedersen tilbage i Lyngby-målet, hvilket skubbede sidste uges målmandsdebutant Lukas Fernandes ud på bænken. Ydermere var matchvinderen fra netop den kamp valgt som spidsangriber, idet Jonas Henriksen erstattede Patrick Mortensen.

Lyngby gik friskt til opgaven fra start og det overraskede tydeligvis hjemmeholdet, der tillod de kongeblå – der i dagens anledning optrådte i orange – at komme relativt langt frem på banen. De helt åbne chancer udeblev godt nok, men Lyngby fik alligevel markeret, at de var klar fra start. David Boysen og Emil Larsens hurtighed voldte visse problemer for FCKs to landsholdsback og især David Boysen fik en del plads at boltre sig på.


I den anden enden havde især Dennis Cagara godt styr på sin direkte modstander. Christian Bolanos havde mere end almindeligt svært ved at skabe noget på egen hånd og det var kun når Lars Jacobsen kom ham til undsætning at det egentlig blev farligt for Lyngby. Og FCKerne viste da også ved enkelte lejligheder, at man ikke kan holde de danske mestre fra chancer ret lang tid ad gangen.

Langsomt satte FCK sig på kampen og med overvægten af boldbesiddelsen fulgte også første halvlegs største chance. Et indlæg går hele vejen til bagerste stolpe, hvor César Santin får hovedet på, men må se Rune Pedersen diske op med en stor redning og bibeholde stillingen på 0-0.

Udover et par gode angreb, så var det småt med de åbne Lyngby-chancer. Lyngby kunne dog have fået fodboldens største chance fra 11-meter-pletten, da David Boysen blev sendt af sted i en kontra. Kantspilleren trak fornuftigt ind mod midten af feltet og passerede på vejen Sölvi Ottesen, der – bevist eller ubevist – snuppede Boysens støtteben. Noget uforståeligt forblev dommerens fløjte tavs og så sluttede første halvleg uden scoringer.


En god første halvleg for Lyngby, men til gengæld også en tilsvarende dårlig halvleg for FCK. Men det fik hjemmeholdet så sandelig rettet op på, og varslet kom allerede kort inde i 2. halvleg. Et hjørnespark bliver headet på overliggeren, videre ned på stolpen og på riposten formår César Santin – trods et helt frit mål – at heade bolden på stolpen.

Lyngby lurede gennem det meste af 2. halvleg på den afgørende omstilling, mens FCK fortsatte med at trykke mod de kongeblås mål. Efter 66 minutter måtte Lyngby dog give efter – indskiftede Diouf sendte et godt indlæg ind foran mål, hvor Claudemir dukkede op og pandede bolden i mål bag en chanceløs Rune Pedersen.

Et fladt forsøg fra AC var Lyngbys bedste mulighed, og generelt var det ikke fordi at Lyngby var decideret dårlige i 2. halvleg – FCK var ganske enkelt gået et niveau op, og da Pape Diouf gjorde det til 2-0 på endnu en stolpe-ripost var kampen reelt lukket. Dog kunne Dame N’Doye have sat tingene endeligt på plads, da han rundede Rune Pedersen, men den skarpe angriber kiksede sin afslutning, der røg i sidenettet.


Mod kampens afslutning overlod FCK lidt af initiativet til Lyngby-spillerne, der jagtede en reducering. Indskiftede Jeppe Brandrup og David Boysen forsøgte sig begge, men ind ville kuglen ikke og så tegnede alt til at blive en 2-0-sejr til FCK. Men i den absolutte tillægstid fik hjemmeholdet sendt et giftigt kontraangreb af sted. Christian Bolanos, der havde spillet sig gevaldigt op efter pausen, ledte an og sendt et fladt indlæg ind foran mål, hvor César Santin ikke kunne undgå at score til 3-0.

Og nærmest synkront med scoringen fløjtede dommer Jakob Kehlet af for en sejr på 3-0 til FCK – en sejr, der på baggrund af en god Lyngby-halvleg var for stor. Næste Lyngby-opgave er hjemmekampen mod HB Køge om 14 dage. Indtil da venter en landskampspause.

De orange Lyngby-trøjer kan i øvrigt erhverves i Lyngby Boldklubs webshop.

Match Facts:

FC København - Lyngby BK 3-0 (0-0)
1-0 Claudemir (65)
2-0 Pape Pate Diouf (74)
3-0 César Santin (90+3)

Lyngbys startopstilling:

1. Rune Pedersen
2. Dennis Cagara
3. Christian Traoré
4. Jakob Bresemann (c)
5. Rasmus Nielsen
12. David Katz Boysen
14. Mathias Tauber
15. Emil Larsen
17. Patrice Bernier
19. Jonas Henriksen
21. Anders Christiansen

Bænk:
16. Lukas Fernandes
8. Peter Madsen
9. Bajram Fetai
10. Kim Aabech
11. Patrick Mortensen
20. Jeppe Brandrup
24. Frederik Helstrup

Indskiftninger:
Kim Aabech ind for Jonas Henriksen (71)
Bajram Fetai ind for Rasmus Nielsen (71)
Jeppe Brandrup ind for Emil Larsen (82)

Advarsler:
César Santin, FCK (35)
Dame N'Doye, FCK (64)

Tilskuertal: 16.143