Hovedsponsor

Næste kamp
Superligaen
Lyngby BK - Brøndby IF
Onsdag d. 23. maj kl. 20
Lyngby Stadion
Kick-off om
superliga


Nr Klub K P
1 FC Nordsjælland 32 65
2 FC København
32
63
3 AC Horsens
32 57
4 FC Midtjylland
32
55
5 AGF
32 48
6 AaB 32
44
7 Silkeborg IF
32
43
8 SønderjyskE
32 41
9 Brøndby IF
32
36
10 OB 32
33
11
12
Lyngby BK
HB Køge
32
32
25
18
Sponsorer







 


Drømmestart ikke nok mod FCK
Skrevet af Kristian Maimann, torsdag 21. april 2011   
Peter Madsen bragte Lyngby foran efter blot otte minutter, men det var ikke nok mod de nybagte mestre fra FCK - gæsterne viste i perioder, hvorfor de har været så suveræne i denne sæson og snuppede en 2-1-sejr på Lyngby Stadion.

Lyngby-cheftræneren Niels Frederiksen havde i startopstillingen taget et frisk valg og lod unge Uffe Bech starte på kanten, hvor han afløste en karantæneramt Anders Christiansen. Den ændring var den eneste mod et FCK-mandskab, der med OBs nederlag til FC Nordsjælland tidligere på dagen allerede havde sikret sig mesterskabet – det betød dog intet for startopstillingen, der var noget nær det stærkeste FCK kan stille.


Kampen startede imidlertid med Lyngby som dominerende og det var i kampens første ti minutter ikke til at se, hvem der var blevet mestre og hvem, der forsøger at undgå nedrykning. Lyngby spillede friskt til og udnyttede boldbesiddelsen til at spille sig frem til et par fine muligheder. Efter otte minutters spil modtod Uffe Bech bolden på højrekanten og han spildte ikke sin chance for at vise, at han banker på til en plads i startopstillingen. Bech tog et par skarpe træk og lagde derefter et millimeter præcist indlæg til Peter Madsen, der på fornem vis headede bolden i mål til en tidlige Lyngby-føring på 1-0.

Målet fungerede som et wake-up-call til FCK, der derefter satte sig tungt på opgøret. Lyngby stod i store perioder alt for langt tilbage og FCK udnyttede det faktum til at sende angreb på angreb af sted mod Lyngby-defensiven. De helt store chancer udeblev imidlertid, idet den dårlige bane flere gange spolerede den sidste FCK-aflevering. Efter 25 minutters spil tog Christian Bolaños til gengæld sagen i egen hånd, da han modtog bolden midt på Lyngbys banehalvdel. Lyngby-forsvaret forholdt sig forholdsvis passivt og så kunne Costa-Ricaneren sende bolden i mål med et flot langskud.

Frem mod pausen var FCK fortsat dominerende og det var naturligt nok derfor gæsterne, der var tættest på at komme foran. Godt ti minutter efter udligningen fik Dame N’Doye en gigantchance, da han flot tog en løftet stikning til sig, satte Mathias Tauber af og derefter afsluttede mod mål – senegaleseren overplacerede dog sin afslutning, der strøg forbi den fjerneste stolpe og derfor sluttede første halvleg 1-1.


Anden halvleg var fortsat med FCK som alt-dominerende. Lyngby-presset formåede aldrig rigtigt at stresse FCK, der spillede bolden klogt rundt og fik Lyngby-spillerne til at løbe lidt for meget efter bolden. Når gæsterne kom tæt på mål havde de kongeblå især held med at overbefolke feltet og derfor lå det i luften, at en tilfældighed kunne være afgørende. Alligevel var det godt FCK-opspil, der skabte en kæmpe chance til Dame N’Doye efter cirka en times spil. Jesper Grønkjær blev i feltet sendt mod baglinjen og den rutinerede kant-spiller lagde klogt bolden i en blød bue ind mod 11-meterpletten, hvor Dame N’Doye kunne sende et perfekt hovedstød mod mål – Brian Hamalainen ville det dog anderledes og fik med en flot hovedparade reddet Lyngby i denne situation.

Lyngby havde ikke ret meget vellykket spil fremad banen og derfor skulle der ske noget. Cheftræner Niels Frederiksen sendte derfor David Boysen og siden Bajram Fetai på banen og det var en rigtig god idé. Begge spillere lå gang på gang og lurede på de dybe bolde og var med lidt held kommet frem til et par store muligheder. Men det var ikke heldet, Lyngby kunne regne med denne dag. Med fem minutter igen bliver gæsternes tjekkiske back Pospech sendt af sted på højrekanten og hans indlæg finder Dame N’Doye, der klogt vender rundt og hårdt presset sender bolden i mål til FCK-føring på 2-1.

Lyngby forsøgte efter målet at komme frem til den mulighed, der kunne skaffe det ene point ”tilbage”. Først var Bajram Fetai lige ved at få en mulighed efter en fejl i FCK-forsvaret, men i sidste øjeblik opstod så 2. halvlegs største Lyngby-chance, hvor gæsternes Oscar Wendt forsøger at få bolden væk fra egne rækker – clearingen havner dog ovre i modsatte side hos David Boysen, der klogt tæmmer bolden, leger kispus med Zdenek Pospech og med et par smarte driblinger kommer helt tæt på mål. I stedet for en afslutning spiller Boysen dog bolden videre til indskiftede Patrick Mortensen, hvis afslutning dog manglede den fornødne kvalitet og derfor havnede direkte i armene på FCK-keeper Johan Wiland.

Lyngby kom ikke tilbage i opgøret og derfor endte kampen med en – trods alt – fortjent FCK-sejr i en kamp, der næppe vil blive husket for hverken vanvittigt godt spil, nogen god bane eller en Lyngby-sejr. Til gengæld kan de 6.171 tilskuere tænke tilbage på en flot dag på Lyngby Stadion, og hvis man ikke skal fejre mesterskabet de kommende dage, så kan man i stedet glæde sig over, at der stadig er masser af spændende kampe tilbage i Superligaen.

Match Facts:

Lyngby BK – FC København (1-1)
1-0 Peter Madsen (8)
1-1 Christian Bolaños (25)
1-2 Dame N'Doye (86)

Lyngbys startopstilling:

1. Rune Pedersen
2. Cheikh Sarr
4. Jakob Bresemann
8. Peter Madsen
10. Kim Aabech
14. Mathias Tauber
15. Emil Larsen
18. Morten Bertolt (c)
23. Brian Hamalainen
24. Esben Hansen
25. Uffe Manich Bech

Bænk:
31. Nicklas Højlund
3. Marc Møller
6. Mitja Mörec
9. Bajram Fetai
11. Patrick Mortensen
12. David Boysen
19. Jonas Henriksen

Indskiftninger:
David Boysen ind for Emil Larsen (60)
Bajram Fetai ind for Uffe Manich Bech (62)
Patrick Mortensen ind for Peter Madsen (80)

Advarsler:
Brian Hamalainen, Lyngby BK (38)
Christian Bolaños, FCK (73)
Dame N'Doye, FCK (86)

Tilskuere: 6.171