| 100 år, langt om længe... |
| Sunday 08. November 2009 | |
|
Jubilæum, fest og farver. Man kan blive 100 men, og så er den ikke meget længere, endnu. Det kræver alligevel en del, at nå så langt. Det er ikke bare noget, man bare gør, det kræver en hel del, ikke mindst udholdenhed, og overlevelses teori. For ikke alt, er en dans på roser, ind imellem er der en del, der kræver en helt speciel fornemmelse og art. Vi står overfor en klub, der runder de 100 år. Det er trods alt en del, en hel del. Ikke bare noget, der bliver overstået på en formiddag. Det kræver ære og respekt. Noget der har til huse i Kongens dyrehave, lidt nord for København, på et rekreativt område. Et sted hvor fugle, vildt og andet lever fredeligt sammen, uden tanke på hvad, den store verden udenfor, måtte byde på. Vi står overfor noget usædvanligt, nemlig et 100 års jubilæum. Først og fremmest, rigtig hjertelig tillykke med det. Det er da flot, at nå så langt, med de forholdsvis begrænsede midler til rådighed. Endnu et eksempel på hvordan, de små forstår, at aflevere deres signatur her i tilværelsen. Det gælder ikke nødvendigvis om, at være stor og ærværdig for, at kunne blive set æret og hyldet. Se på hvad vi har med, at gøre her. Det behøver ikke, at være noget stort og ærværdigt for, at kunne få noget hyldest. Der er også andre måder, at kunne begå sig på. Det er simpelt hen bare for, at fejre for jubilæets fest, der snart er forbi. Men helt ærlig hvad er det egentlig vi har med, at gøre?? Jo, vi er lidt nord for København, nærmere betegnet i en skov. En lille klub, hvor ambitionen er, at have det sjovt, og så bare overleve på det bedste man har lært. Også en lidt historisk klub, en af de få, jeg har hørt om, der havde en præsident, ikke en formand. En stor personlighed, med ben i næsen og styr på sagerne. De ting der skulle gøres, blev gjort og fik dermed en positiv ende uden, at være slået for stort op. Man ved hvordan tingene skulle gøres, så hjulene løb rundt, uden for megen besvær. Sådan var tingene nu engang, og sådan forblev de i en rum tid. Minder er der fra en lang tid, specielt når man bliver 100, det har måske aldrig været topfodbold, der blev spillet. Men bold blev der spillet, med en idyllisk udsigt over skov, mark og sågar slot. Et sted hvor hyggen, nærmest dumpede ned i hovedet, mens man fik hygget sig med boldens mange glæder. Jo, idyl og Taarbæk må man sige hører utvivlsomt sammen, ingen spørgsmål herom. Selv Dyrehaven og idyl, er ikke noget vi behøver komme ind på, de hører ubehjælpsomt sammen. Og flot er det jo. At opnå de 100 år, er da lidt af en præstation, også selvom man huserer lidt nede i rækkerne lige pt. Men man kan jo da altid, komme lidt der op af, med noget flid og hårdt arbejde. Det er så spørgsmålet, om det er det man vil, eller man ønsker en mere anonym rolle, lidt længere nede. En ting er dog sikkert, fodbolden er og bliver den samme, uanset hvilken række, der spilles i. Det har den altid været, og det forbliver den også med, i mere end lang tid fremover. Det er stort set lige meget hvad man prøver, at gøre ved den, og hvilke tiltag man så prøver, at tillægge den. Den er ikke bare sådan, at slå ned eller bekæmpe, i så fald skal noget helt nyt og ekstravagant til. Lad os slutte af med et stort hurra og tillykke til Taarbæk, og de første 100 år. Selv om det er et stykke tid siden, er det aldrig for sent med en lykønskning, og et rungende HURRA. Det er hermed gjort, og endnu engang stort tillykke med det. Fodbold er og bliver en herlig beskæftigelse, og så længe bare kan ”enjoy the game”, er det bare det. Vi vedhøres. Gothen |
  |
| Søg |
|---|