| Sidste chance for juleshopping nærmer sig |
| Skrevet af Kenneth Stricker, mandag 19. december 2011 | |
|
Julen nærmer sig, og der er nu mindre end en uge til juleaften. Det betyder også, at det så småt er ved at være sidste chance for at sikre sig julegaven til hjemmets Lyngbyfan. For blot 100 kr kan du sikre dig et af de to nye Lyngby-halstørklæder, der i december måned har ramt Lyngby Shoppen. Halstørklædet fås både i blå og i hvid model og er to af de nye varer i Lyngby Shoppen i denne måned. En anden nyhed er et efterspurgt kortærmet spillersæt til de yngste. Spillersættet koster 350 kroner og kan som alt andet bestilles via Lyngby Boldklubs Webshop her på siden eller købes direkte i Lyngby Shoppen på Lyngby Stadion. Det nærmer sig også sidste frist for Billetpakken med voksen-billetter til alle forårets 7 hjemmekampe. Den koster i december blot 550 kr. - det er 100 kroner mindre end normalt og hele 290 kroner billigere, end hvis man køber sin billet på kampdagen. Hvis man køber en Lyngby-trøje er det desuden muligt at opnå yderligere rabat - køber man en voksen-trøje koster billetpakken således kun 500 kr. Tilkøb af billetpakken i forbindelse med køb af trøje sker i forbindelse med et "normalt" trøjekøb via webshoppen eller i Lyngby-shoppen, hvor man blot siger "ja tak" til en billetpakke. Køb af billetpakken alene kan gøres nemt og overskueligt via webshoppen, men er naturligvis også muligt i selve Lyngby Shoppen på Lyngby Stadion. Der er en enkelt åbningsdag tilbage i Lyngby Shoppen, onsdag d. 21. december mellem 17.00-19.00. Nedenfor kan du se alle tidsfristerne der er, hvis du skal nå at få dine varer inden jul. Tidsfrister - Bestillinger til leverring, betalt via Netbank - 19. december kl. 12.00 - Bestillinger til leverring, betalt via betalingskort - 20. december kl. 12.00 - Bestillinger til afhentning, betalt via Netbank - 20. december kl. 17.00 - Bestillinger til afhentning, betalt via betalingskort - 21. december kl. 18.30 - Sidste åbningsdag i Lyngby Shoppen inden jul - 21. december kl. 17.00 - 19.00 - Sidste chance for at afhente varer, bestilt via webshoppen - 23. december kl. 10.00 - 15.00 - Sidste chance for at købe billetpakke til forårets hjemmekampe til 550 kroner - 31. december 23.59 |




