| Førkampsevents for Lyngby- og FCK-fans |
| Skrevet af Kristian Maimann, fredag 09. september 2011 | |
|
I morgen tørner Lyngby og FC København sammen på Lyngby Stadion. Forud for opgøret arrangerer Lyngby Boldklub førkamps-events for både FCK- og Lyngby-fans. Det er efterhånden blevet et fast indslag, at Lyngby Boldklub arrangerer fan-arrangementer i forbindelse med, at de store danske klubber kommer på besøg på Lyngby Stadion. Lørdagens hjemmekamp mod FC København er ingen undtagelse. Før kampen er der opstillet øl- og pølseboder udenfor stadion, således at begge fan-grupper kan varme op til kampen på behørig vis. Boderne åbner allerede kl. 12.00 og lukker én time før kick-off, dvs. klokken 14.00 Boder tilhørende Lyngbys fans er opstillet ved klubhuset på området ved indgang C. FC Københavns fans kan benytte sig af boderne opstillet på græsplænen foran hovedindgangen til stadion, dvs. indgang A. Nedenfor kan du se hvor omkring stadion, du skal gå ind.
|





