| Ungt reservehold gjorde Superliga-holdet kunsten efter |
| Skrevet af Kristian Maimann, mandag 18. april 2011 | |
|
Søndag eftermiddag spillede Lyngby og Randers’ superligamandskaber 1-1 – mandag aften gentog klubbernes reservehold så den bedrift, da et kongeblåt reservehold fyldt med U19-talenter snuppede det ene point med et profilfyldt Randers-hold. Det var et Lyngby-mandskab med en hel U-spillere fra start, der mandag aften tørnede sammen med Randers i reserveholdsligaen. Men hvor Lyngbys holdkort var præget af navne som Frederik Helstrup, Nis Lundgaard, Frederik Gytkjær og Christian Nørgaard, så var modstanderen fra Randers anderledes stærk – etablerede Superliga-navne som Jonas Damborg, Issah Ahmed, Christian Traoré, Rasmus Hansen, Tidiane Sane og den tidligere Lyngby-spiller Alexander Fischer startede alle på banen, men den åbenlyse forskel på papiret var ikke til at få øje på i dagens kamp, der blev spillet under særdeles gode forhold og i højt solskin i Randers. Ganske vist formåede Randers at sætte sig bedst igennem på fysikken, men Lyngby var omvendt særdeles gode i den tekniske boldomgang og derfor blev forskellen på de to mandskaber aldrig rigtig tydelig. Første halvleg var præget af små perioder til hvert hold – i 7-8 minutter ad gangen skiftede de to mandskaber til at sidde på spillet og angribe modstanderen. Allerede i det første minut kunne Lyngby have fået en chance fra ellevemeterpletten, da Frederik Gytkjær slap fri og blev skubbet omkuld bagfra af en af hjemmeholdets centerforsvarere – dommeren vurderede imidlertid, at handlingen var uforsætligt og fløjten forblev derfor, til stor skuffelse for Lyngby-holdet, tavs. Lyngby skabte halvlegen igennem en 2-3 fine muligheder – største chance tilfaldt Jonas Henriksen, der fik en halv friløber, men måtte se sin ellers udmærkede afslutning gå tæt forbi mål. Randers formåede også at udnytte deres gode perioder til at skabe muligheder, blandt andet en friløber, som dog blev reddet af Lyngby-keeper Nicklas Højlund på flotteste vis. Lyngby holdt i deres perioder rigtig fint på bolden og flyttede sikkert og hurtigt spillet stort set efter behov. Netop derfor blev Randers’ fysik aldrig afgørende i første halvleg. Fra 2. halvlegs start blev Patrick Mortensen erstattet af angriberen Yussuf Poulsen og hans hurtighed gav Lyngbys offensiv en ekstra dimension. Flere gange formåede Poulsen at skabe muligheder på egen hånd, blandt andet midt i halvlegen, hvor Poulsen slap igennem, men hårdt presset måtte ungdomslandsholdsspilleren se sin afslutning gå forbi mål. Lyngby sad generelt på det meste af spillet og på trods af et højt Randers-pres forblev bolden i store perioder på Lyngby-fødder. Det gode spil blev belønnet efter fortjeneste med knap tyve minutter igen, hvor forsvarsspilleren Frederik Helstrup bærer bolden frem og slår den bagved Randers’ bagkæde. Der dukker Christian Nørgaard op og fra en spids vinkel passerer han Randers-keeper Peter Friis-Jensen til en fortjent Lyngby-føring på 1-0. Målet sendte Randers op i et endnu højere pres og fysikken blev efterhånden mere og mere afgørende. Lyngby var ikke presset helt i bund og formåede egentlig at spille sig udmærket ud af de største problemer. Men mod slutningen sendte Randers også sit centerforsvar frem og til sidst måtte det unge Lyngby-hold endelig kapitulere, og så kunne en af Randers’ forsvarsspillere udligne til 1-1. Reserveholdets træner Jack Majgaard var efter kampen meget tilfreds med indsatsen, selvom at det denne dag var Lyngby, der var lidt skuffede over resultatet: ”Det var en rigtig, rigtig god kamp som spillerne kan drage god nytte af. De stiller op med stort set et helt Superliga-hold, men vi spiller fint og holder godt på bolden. Så det var en rigtig god match” udtalte Jack Majgaard efter kampen. Lyngby-reservernes næste opgave er næste tirsdag den 26. april, hvor Silkeborgs Superliga-reserver kommer besøg på Lyngby Stadion. Match Facts: |
| Billetinfo |
|---|
![]() Lyngby BK - Brøndby IF Onsdag d. 23. maj kl. 20 Klik her for info omkring adgangsforhold og billetter |
| Lyngby Shoppen |
|---|
| Nyt fra LB1921 |
|---|








