| Uffe Bech prøvetræner hos HSV |
| Skrevet af Kristian Maimann, søndag 13. februar 2011 | |
|
Lyngby Boldklubs offensive stortalent Uffe Bech får lov at holde vinterferie i Hamborg, hvor den tyske storklub HSV vil se talentet an. Det kongeblå talent skal i den kommende uge træne med Hamburger SV, der pt. frister en tilværelse som nummer 7 i Bundesligaen. Den tyske storklub har gennem længere tid vist interesse for den unge offensivspiller og nu får de så lejlighed til at se Uffe Bechs kvaliteter på nærmeste hold – et faktum, der glæder A+-træner i Lyngby Boldklub Christian Nielsen, der tidligere på ugen også kunne sende landsholdsmålmanden Lukas Fernandes til et træningsophold hos Premier League-klubben Stoke: ”Vi er glade og stolte, når udenlandske klubber viser interesse for vores unge spillere ligesom det beviser og anerkender kvaliteten i klubbens talentudvikling” fortæller Christian Nielsen og fortsætter: ”Vi har igennem længere tid haft en god dialog med HSV og nu var timingen så passende i forhold til klubbens og Uffes hverdag” afslutter A+-træneren, der til dagligt følger spillerens udvikling på nærmeste hold. Uffe Bech er naturligvis også glad for, at han får chancen for at vise sig frem i en af Europas største klubber: ”Jeg glæder mig til at komme derned og se, hvad det er for en klub. Det bliver en stor oplevelse” fortæller Uffe Bech, der fik sin debut for Lyngby BKs bedste mandskab i efteråret. Siden da er det blevet til yderligere tre optrædener i Superligaen for den offensive spiller, der kan begå sig på de fire forreste positioner. Uffe Manich Bech, der i sidste måned fyldte 18 år, skal træne med HSV frem til på fredag. Han står desuden noteret for 25 ungdomslandskampe og 10 mål - Uffe Bechs kontrakt med Lyngby løber frem til sommeren 2013.
|
| Billetinfo |
|---|
![]() Lyngby BK - Brøndby IF Onsdag d. 23. maj kl. 20 Klik her for info omkring adgangsforhold og billetter |
| Lyngby Shoppen |
|---|
| Nyt fra LB1921 |
|---|









