| Thomas Rasmussen i vinterskifte til Lyngby |
| Skrevet af Kristian Maimann, lørdag 03. september 2011 | |
|
Lyngby Boldklub tilknytter fra årsskiftet den rutinerede venstreback Thomas Rasmussen, der kommer til klubben på en fri transfer fra Brøndby IF. Fra årsskiftet tilføres Lyngbys Superliga-trup en god portion rutine i form af Brøndbys venstreback og tidligere landsholdsspiller Thomas Rasmussen. Et skifte, der glæder Lyngbys sportschef Birger Jørgensen:”Efter salget af Brian Hamalainen har vi naturligvis ledt med lys og lygte efter en Superliga-klar afløser. Vi har i den forbindelse tilknyttet Dennis Cagara, som vi i øvrigt er godt tilfredse med, og tilknytter fra årsskiftet så en mere rutineret spiller i Thomas Rasmussen” fortæller Birger Jørgensen og fortsætter: ”I en Superliga-trup er der et naturligt behov for en vis bredde – også på venstreback, hvor vi i seneste sæson heldigvis ikke havde de store skadesproblemer. Så man kunne absolut godt forestille sig en Lyngby-trup med to venstrebacks”. Thomas Rasmussens fodbold-karriere tæller ophold i blandt andet Hansa Rostock og senest i Brøndby, som den 34-årige back skiftede til i 2005. Siden da er det blevet til over 100 kampe for de blå-gule, ligesom Rasmussen også har optrådt otte gange på højeste landsholdsniveau for Danmark. Thomas Rasmussen har skrevet en 1½-årig kontrakt med Lyngby.
|
| Billetinfo |
|---|
![]() Lyngby BK - Brøndby IF Onsdag d. 23. maj kl. 20 Klik her for info omkring adgangsforhold og billetter |
| Lyngby Shoppen |
|---|
| Nyt fra LB1921 |
|---|










