| Skuffet 35-års fødselar |
| Skrevet af Kristian Maimann, lørdag 22. oktober 2011 | |
|
Lørdag spillede Lyngby og AGF uafgjort på Lyngby Stadion. To af Lyngbys aktører i det opgør, Rune Pedersen og Jakob Bresemann, var efter kampen enige om, at de kongeblå godt kunne have snuppet tre point. Lyngby hentede lørdag aften et enkelt point på hjemmebane, hvor de kongeblå spillede uafgjort 1-1 mod AGF. 35-årige Jakob Bresemann var med fra start og spillede alle 90 minutter i en kamp, hvor Lyngby ifølge fødselaren havde ganske gode muligheder for at snuppe mere end det ene point: ”Jamen jeg er super skuffet. Vi rammer AGF på en dag, hvor de ikke er i gear, hvilket jeg også havde talt om at vi kunne udnytte inden kampen. Så jeg er meget skuffet” fortalte Bresemann efter kampen. Bresemann var i øvrigt nogenlunde tilfreds med indsatsen fra forsvarskæden, der havde godt styr på især landsholdsspiller Søren Larsen, der især på standardsituationer blev holdt i kort snor. Derfor kom de fleste AGF-chancer i åbent spil, og Bresemann var da heller ikke blind for, at gæsterne havde deres muligheder for at score: ”Det er en kamp der kan gå begge veje. De får vel en eller to store chancer, men udover det så har de ikke ret meget. Så i sådan en kamp her skal vi have point” lød det fra en skuffet Bresemann, der forlod banen til lyden af fødselsdagssang fra Lyngbys fans. Et indlæg, der blev til scoring Generelt var Lyngby-keeperen nogenlunde tilfreds med det ene point: ”Det er en lidt speciel kamp, for der var mange udskiftninger i startopstillingen, og det gjaldt faktisk begge hold. Så det blev lidt ujævnt. AGF havde andre gode muligheder, så vi kan vel ikke stå her og sige at den burde være sluttet 1-0” lød det fra Lyngbys bagerste mand, der sammen med resten af Lyngby-holdet nu kan se frem mod næste weekends lokalopgør mod FC Nordsjælland. |
| Billetinfo |
|---|
![]() Lyngby BK - Brøndby IF Onsdag d. 23. maj kl. 20 Klik her for info omkring adgangsforhold og billetter |
| Lyngby Shoppen |
|---|
| Nyt fra LB1921 |
|---|









