| Sæsonens sidste trup udtaget |
| Skrevet af Kristian Maimann, lørdag 28. maj 2011 | |
|
Lyngby BK kan søndag eftermiddag selv afgøre, om næste sæson skal stå på Superliga eller 1. division. Superliga-kravet hedder en sejr og cheftræner Niels Frederiksen har netop udtaget de 18 mand, han tror, kan løfte den opgave. Det var spændende ved vinterpausen. Det blev ulideligt i løbet af foråret. Og nu når spændingen så sit absolutte klimaks, når Superligaens 33. og sidste spillerunde spilles søndag. Lyngby kan med en sejr sikre sig endnu en sæson i landets bedste fodboldrække, men de kongeblå kommer på en svær opgave mod sølvvinderne fra OB. Godt nok har Lyngby fordel af hjemmebanen, men ellers må man nok udnævne OB som kæmpe favoritter. For selvom OB hverken kan rykke frem eller tilbage i stillingen, så vil gæsterne gøre sit til at få afsluttet en fin sæson på en ordentlig måde. Og med et budget til fynsk topfodbold og en trup, der ligeledes får overrakt sølvmedaljer denne søndag, så er det altså Lyngby, der er i rollen som underdog. Og den rolle passer tilsyneladende de kongeblå fint. I midtugens kamp mod Silkeborg var det i hvert fald et Lyngby-hold, der så ud til at være meget tilpas uden presset og derfor skabte det vanvittige drama, der starter søndag klokken 16. Lyngbys vilje, mod og offensive kvaliteter skal vise vejen og går alt op i en højere enhed, så er det bestemt ikke umuligt, at Lyngby Stadion også næste sæson kan byde på Superliga-bold. Cheftræner Niels Frederiksen har haft den opgave at sætte navne på de 18 mand, der skal forsøge at spille Lyngby til en ny sæson på 1. klasse. Til kampen i Silkeborg måtte en syg David Boysen melde fra og han blev i sidste øjeblik erstattet af Jonas Henriksen. Boysen er imidlertid kommet ovenpå og er derfor klar til at tørne ud for de kongeblå i årets sidste kamp. Lyngbys trup mod OB:1. Rune Pedersen 2. Cheikh Sarr 3. Marc Møller 4. Jakob Bresemann 8. Peter Madsen 9. Bajram Fetai 10. Kim Aabech 11. Patrick Mortensen 12. David Boysen 14. Mathias Tauber 15. Emil Larsen 18. Morten Bertolt 20. Jeppe Brandrup 21. Anders Christiansen 23. Brian Hamalainen 24. Esben Hansen 25. Uffe Manich Bech 31. Nicklas Højlund Skader: Ayoub Sørensen Karantæner: Ingen Seneste fem kampe: Lyngby BK: V-T-T-T-V OB: V-U-T-T-V |
| Billetinfo |
|---|
![]() Lyngby BK - Brøndby IF Onsdag d. 23. maj kl. 20 Klik her for info omkring adgangsforhold og billetter |
| Lyngby Shoppen |
|---|
| Nyt fra LB1921 |
|---|









