Hovedsponsor

Næste kamp
Superligaen
OB - Lyngby BK
Søndag d. 20. maj kl. 16
Tre-For Park, Odense
Kick-off om
superliga


Nr Klub K P
1 FC København 31 63
2 FC Nordsjælland
31
62
3 AC Horsens
31 54
4 FC Midtjylland
31
52
5 AGF
31 48
6 Silkeborg IF 31
42
7 AaB
31
41
8 SønderjyskE
31 40
9 Brøndby IF
31
36
10 OB 31
30
11
12
Lyngby BK
HB Køge
31
31
25
18
Lyngby Tårbæk Kommune Motionsportal
ilovelyngby
Fan Zone
Søg

Ros til Fernandes fra matchvinder og manager
Skrevet af Kristian Maimann, mandag 31. oktober 2011   

Lyngby vandt søndag 1-0 over FC Nordsjælland på mål af Jonas Henriksen, og efter kampen var det naturligvis en glad matchvinder, der dog også benyttede lejligheden til at rose Lyngbys debuterende Lukas Fernandes.

Søndag aften fightede Lyngby sig til tre point på udebane over FC Nordsjælland, der ellers lå nummer to i Superligaen inden kampen og desuden kom til opgøret med en 3-1-sejr over FCK i bagagen. Men på et mål af Jonas Henriksen 8 minutter før tid løb de kongeblå med sejren – og det fornøjede Lyngbys målscorer: ”Vi bliver ved med at tro på det, selvom vi er presset det meste af kampen” nåede Jonas Henriksen at sige, inden han blev overfaldet af en lykkelig Emil Larsen.

Jonas Henriksen nåede dog også at rose en anden af dagens Lyngby-spillere, nemlig målmand Lukas Fernandes: ” Jeg er ikke kun dagens helt. Vi har en ny keeper på som holder nullet og det er selvfølgelig også stort” fortalte Jonas Henriksen til Tv2 Sport.

Og den 18-årige debutant Fernandes han var både en glad og stolt Lyngby-målmand, der dog også havde overskud til at sende rosen videre til sit forsvar: ”Det var selvfølgelig et perfekt forsvar, og det var dem, der hjalp til med, at jeg kunne holde nullet i dag, men selvfølgelig havde jeg også selv en andel i det. Det kunne ikke være mere fantastisk. Det var en perfekt debut og jeg har mod på masser af kampe endnu” lød det beskedent og begejstret fra Lukas Fernandes.

Der var naturligvis også ros fra cheftræner Niels Frederiksen, der dog fastholder, at Fernandes blot var ”vikar” for Rune Pedersen: ” Jeg har faktisk forberedt mig på det spørgsmål, for jeg troede på, at vi ville holde nullet. Eventyret fortæller ligesom, at vi skulle holde nullet. Og det svar, jeg har forberedt mig på, er, at Rune stadig er førstemålmand. Men han leverede fandeme en god indsats ham Lukas” fortalte Niels Frederiksen.

Lyngby-manageren var naturligvis generelt en meget tilfreds træner, der så sit Lyngby-mandskab være under stort pres kampen igennem: ” Jeg er glad. Jeg er rigtig glad, for jeg synes vi var pressede. Nordsjælland gør det godt og gør det svært for os, men vi får det ene mål der skal til. De 3 point er vigtige for os” fortalte Niels Frederiksen umiddelbart efter slutfløjtet.

Med de tre point i Farum er Lyngbys total nu oppe på 11 point – 2 point færre en Brøndby på 10. pladsen. Næste spillerunde skal de kongeblå en tur til Østerbro, hvor de møder de forsvarende meste og øjeblikkelige førerhold fra FC København i Parken.


Lukas Fernandes med et af mange sikre indgreb i feltet i kampen mod FC Nordsjælland