Hovedsponsor

Næste kamp
Superligaen
OB - Lyngby BK
Søndag d. 20. maj kl. 16
Tre-For Park, Odense
Kick-off om
superliga


Nr Klub K P
1 FC København 31 63
2 FC Nordsjælland
31
62
3 AC Horsens
31 54
4 FC Midtjylland
31
52
5 AGF
31 48
6 Silkeborg IF 31
42
7 AaB
31
41
8 SønderjyskE
31 40
9 Brøndby IF
31
36
10 OB 31
30
11
12
Lyngby BK
HB Køge
31
31
25
18
Lyngby Tårbæk Kommune Motionsportal
ilovelyngby
Fan Zone
Søg

Reserver hentede uafgjort i Silkeborg
Skrevet af Kristian Maimann, mandag 02. maj 2011   

Lyngby Boldklubs reservehold var mandag eftermiddag på besøg i Silkeborg. Kampen sluttede 1-1 efter at Lyngbys unge midtbanespiller Bror Blume havde bragt de kongeblå foran.

De kongeblås reservehold fortsætter ufortrødent opgaverne i Reserveholdsligaen, hvor Silkeborg IF var mandagens modstander. Første halvleg var præget af mange nærkampe og direkte dueller. Begge hold forsøgte at presse hinanden højt på banen, men det lykkedes ikke for hverken Silkeborg eller Lyngby at sætte sig på kampen.

Første halvleg var derfor meget chancefattig – de kongeblå spillede sig ganske udmærket ud af Silkeborgs pres og formåede også ved flere lejligheder at spille bolden fint rundt. Kampens første 45 minutter var særdeles lige og 0-0 ved pausen var ganske sigende for opgørets første halvdel. 2. halvleg var derimod langt mere åben, knap så duelorienteret og derfor kom der også en pæn portion chancer.

Man skulle alligevel godt 25 minutter ind i kampens anden halvdel, før Lyngby kom på tavlen. Lyngby bragte bolden godt over midten og så lykkedes det med nogle fine kombinationer mellem Nicklas Marloth, Emil Larsen og Bror Blume – sidstnævnte trykkede resolut af og sendte bolden i en blød bue udenom Silkeborg-keeperen til en fortjent Lyngby-føring.

Målet satte Silkeborg i gang og kort efter Bror Blumes scoring fik Silkeborg udlignet. Martin Svensson satte sig igennem og fik også afsluttet. Mikkel Hasling fik dog reddet flot og riposten tog han sig også af – desværre fik Silkeborgs Simon Skibsted fat i angrebets tredje ripost og så kunne han sikker udligne til 1-1.

Lyngby kom efter udligningen tilbage i et spillemæssigt overtag og med lidt held havde Bror Blume eller Patrick Mortensen sikret en Lyngby-sejr. Desværre blev det ved chancerne og så sluttede kampen 1-1 – et resultat reserveholdstræner Jack Majgaard var okay tilfreds med: ”Det var jo en kamp, der på mange måder mindede om den sidste kamp vi spillede. Første halvleg var meget lige og præget af rigtig mange dueller, mens begge hold i 2. halvleg åbnede lidt mere op. Men det var en ganske fin kamp” fortalte Jack Majgaard efter kampen.

Mandagens kamp var i øvrigt sæsonens sidste udebanekamp for Lyngbys reservehold. De sidste to kampe spilles begge på Lyngby Stadion, hvor først Esbjerg og siden Vejle BK kommer på besøg – kampen mod Esbjerg spilles mandag d. 9. maj.

Match Facts:

Silkeborg IF res. – Lyngby BK res. 1-1 (0-0)
0-1 Bror Blume (69)
1-1 Simon Skibsted (52)

Lyngbys startopstilling:

Mikkel Hasling
Jeppe Brandrup
Mitja Mörec
Marc Møller
Patrick Timo Jørgensen
Nis Lundgaard
Christoffer Olczyk
Jonas Henriksen
Bror Blume
Emil Larsen
Patrick Mortensen

Bænk:
Nicklas Marloth (<-> Jonas Henriksen (60))
Casper Petersen (<-> Marc Møller 75))
Tobias Andersen (<->Emil Larsen (68))