| Nicolai Johannesen prøvetræner i Alkmaar |
| Skrevet af Kristian Maimann, torsdag 10. november 2011 | |
|
Lyngbys forsvarstalent Nicolai Johannesen prøvetræner i disse dage i den hollandske storklub AZ Alkmaar, der har set den danske landsholdsspiller an siden i søndags. De kongeblås 17-årige forsvarsspiller Nicolai Johannesen har i denne uge trænet med den hollandske storklub AZ Alkmaar, der har haft Lyngby-forsvareren til rådighed siden i søndags. Forsvarsspilleren, der både optræder i det centrale forsvar og på venstre back, vender hjem til Lyngby fredag. Nicolai Johannesen, der seneste repræsenterede Danmark i oktober måned for U18-landsholdet, har endnu sin debut for Lyngbys førstehold til gode. Erfaring fra højeste ungdomsplan har Johannesen imidlertid masser af, idet forsvarsspilleren var med ved både U17-EM og U17-VM i sommer, hvor han ved begge lejligheder spillede alle kampe fra start til slut. Johannesen står noteret for i alt 29 ungdomslandskampe og en enkelt scoring. AZ, der har den danske landsholdsspiller Simon Poulsen på lønningslisten, fører i øjeblikket den hollandske liga suverænt og har blot sat point til i to af sæsonens hidtil 12 kampe.
|
| Billetinfo |
|---|
![]() Lyngby BK - Brøndby IF Onsdag d. 23. maj kl. 20 Klik her for info omkring adgangsforhold og billetter |
| Lyngby Shoppen |
|---|
| Nyt fra LB1921 |
|---|










