| Lyngby tabte midtbanekrig |
| Skrevet af Kristian Maimann, tirsdag 07. februar 2012 | |
|
I en relativt chancefattig træningskamp i Virum tabte de kongeblå tirsdag eftermiddag med 0-2 til Landskrona. Det var Lyngbys første nederlag denne vinter.
Lyngby Boldklub er som bekendt i fuld gang med forberedelserne til forårssæsonen og tirsdag ved middagstid kom Landskrona BOIS så på besøg i Virum for at møde de kongeblå i en træningskamp. Manager Niels Frederiksen havde til kampen valgt en del nye ansigter i forhold til den seneste træningskamp mod Häcken, hvilket blandt andet betød en ny topangriber i form af Rajko Lekic, der fik sin uofficielle debut for Lyngby. De kongeblå startede opgøret bedst og satte sig fra start på begivenhederne. Flere gode opspil og en livlig Emil Larsen gav gæsterne problemer , dog uden at det for alvor blev farligt for Lyngby. Langsomt spillede Landskrona sig bedre ind i kampen, men det var alligevel en smule ufortjent, at de svenske gæster kunne bringe sig foran. Patrik Åström modtog bolden på kanten af feltet i højre side og efter et par sekunders betænkningstid sparkede han til den og sendte den flot modsat Nicklas Højlund og op i fjerneste hjørne til 1-0. Efter målet fik svenskerne en smule momentum og så var det deres tur til at forsøge sig i det opbyggende spil. Heller ikke det resulterede i muligheder, idet Lyngbys centerforsvar Krabbe og Helstrup havde godt styr på gæsternes forreste folk. I modsatte ende havde svenskerne dog mindst ligeså godt styr på Rajko Lekic, hvorfor opgøret udviklede sig til en kamp på midten af banen. Bedste Lyngby-mulighed tilfaldt Kristoffer Munksgaard, der i de døende sekunder kom højest på et hjørnespark og headede mod mål – desværre for Lyngby blev bolden sendt væk på stregen og dermed sluttede første halvleg med en 1-0-føring til Landskrona. Fra 2. halvlegs start var det Landskrona, der tog teten. Lyngby forsøgte sig i opspillet, men gæsternes pres var effektivt og fik flere gange spoleret de kongeblås angreb. Efter knap 10 minutters spil af 2. halvleg bliver Lyngby fanget højt på banen og så bliver gæsternes venstre fløj sendt i dybden. Fra den position sender han et fladt indlæg ind foran mål, hvor en stribet er først på bolden og sikkert sender Landskrona på 2-0. Generelt bød 2. halvleg på ganske få chancer i begge ender. Landskrona virkede godt tilfredse med føringen på 2-0, mens Lyngby havde visse problemer med at sætte sig på den centrale del af banen. Efter 70 minutters spil opstår den første reelle chance, da Jonas Henriksen kan flugte på mål fra en position i midten af feltet. Det er et indlæg fra Thomas Rasmussen, der finder højrekanten, der dog må se sin hårde afslutning stryge forbi mål. Halvlegens bedste Lyngby-periode var uden tvivl de sidste ti minutter, hvor de kongeblå endelig fik sat gæsterne under pres og omkring det 85. minut giver det pote i form af flere gode muligheder. Først kreerer indskiftede Ingolfur Sigurdsson en god chance til Peter Madsen og kort efter er det så indskiftede Cheikh Sarr, der sender et indlæg ind i panden på Patrick Mortensen, der dog misser den store chance og header forbi mål. Med et par minutter igen er det så en god bold fra Bror Blume, der er lige ved at nå Peter Madsen til en åben mulighed, men de mange gode opspil giver ikke gevinst og så slutter opgøret mellem Lyngby og Landskrona med en 2-0-sejr til gæsterne. Lyngbys næste træningskamp er allerede lørdag, hvor Norrköping gæster kunstbanen i Virum. Match Facts: Lyngby BK - Landskrona BOIS 0-2 (0-1) Lyngbys startopstilling: 31. Nicklas Højlund Bænk: Indskiftninger: Advarsler: |
| Billetinfo |
|---|
![]() Lyngby BK - Brøndby IF Onsdag d. 23. maj kl. 20 Klik her for info omkring adgangsforhold og billetter |
| Lyngby Shoppen |
|---|
| Nyt fra LB1921 |
|---|









