Hovedsponsor

Næste kamp
Superligaen
OB - Lyngby BK
Søndag d. 20. maj kl. 16
Tre-For Park, Odense
Kick-off om
superliga


Nr Klub K P
1 FC København 31 63
2 FC Nordsjælland
31
62
3 AC Horsens
31 54
4 FC Midtjylland
31
52
5 AGF
31 48
6 Silkeborg IF 31
42
7 AaB
31
41
8 SønderjyskE
31 40
9 Brøndby IF
31
36
10 OB 31
30
11
12
Lyngby BK
HB Køge
31
31
25
18
Lyngby Tårbæk Kommune Motionsportal
ilovelyngby
Fan Zone
Søg

Lyngby opfyldte målsætningen, men uden de sidste to point
Skrevet af Kristian Maimann, tirsdag 05. april 2011   

Cheftræner Niels Frederiksen kaldte første halvleg af kampen mod Midtjylland ”et studie i dårligt forsvarsspil”, men var ellers godt tilfreds med især den offensive indsats.

Lyngby hentede mandag aften et lidt overraskende point i en meget overraskende kamp, der på baggrund af en hæsblæsende første halvleg endte 4-4. Lyngbys cheftræner Niels Frederiksen var efterfølgende en nogenlunde tilfreds mand: ” Jeg synes egentlige mine spillere de gør det fint og de kæmper. Vi havde et mål om, at vi i dag skulle være dygtigere med bolden og dygtigere til at fastholde bolden. Man kan selvfølgelig sige, at det bliver nemmere når vi bliver en spiller i overtal, men jeg synes egentlig med vores boldbesiddelse gør vi det fornuftigt” fortalte Niels Frederiksen efter kampen til Tv2 Sport.

Første halvleg vil næppe gå over i historien på grund af det gode forsvarsspil. De syv scoringer og gentagne fejl fra begge sider gik da heller ikke ubemærket hen hos Lyngby-træneren: ” Jeg vil måske sige at første halvleg vel nærmest er et studie i dårligt forsvarsspil, formentlig for begge hold så der bliver masser af chancer. Men der kan jo også scores mål i Jylland åbenbart” jokede Niels Frederiksen med henvisning til de ret så kedelige og målfattige jyske kampe i denne spillerunde.

Effektivt angrebsspil og defensive fejl
Mens defensiven ikke overbeviste så det helt anderledes ud med de to holds angrebsspil: ”Begge hold spiller med nogle spillere fremad banen, som lykkes rigtig fint. Midtjylland har nogle rigtigt dygtige spillere offensivt og vores spillere lykkes i dag. Vi har en Peter Madsen, der får debut oppe i angrebet og gør det rigtig, rigtig fint. Jeg synes også at en Bajram, en David og en Aabech kreerer en masse fine ting, men vi konstaterer at vi defensivt ikke klarede os godt, hverken kollektivt eller individuelt” fortalte Niels Frederiksen og uddybede: ”Hvis man laver to så katastrofale fejl som vi laver på målet til 2-3 og 3-3, så skal det være lidt opad bakke. Så får vi heldigvis scoret til 4-3 og det er vi rigtigt glade for og det er et rigtig fint mål. Og så er det klart at til sidst, så kaster Midtjylland alt frem og så bliver det sådan en kamp med lidt lange bolde og tilfældige bolde. Vi får nogle omstillingsmuligheder, primært ved AC og får vi scoret der, så lukker vi kampen - gør man ikke, så ender det tit uafgjort”.

På trods af det dårlige defensive spil, så er Niels Frederiksen dog nogenlunde fortrøstningsfuld – i hvert fald får mandagskampen ikke cheftræneren til at tvivle på mulighederne i den kongeblå defensiv: ” Der skal temmelig meget til at forurolige mig, men det er klart at det tankevækkende og det skal vi selvfølgelig have arbejdet med. Jeg synes selvfølgelig at vi har spillet bedre forsvarsspil i andre kampe, end vi gjorde i dag. I dag var det ikke særlig godt” lød det fra cheftræneren.

Tilfreds, men havde håbet på mere
Lyngby-træneren kunne dog gøre status over en kamp, der efterlod de fleste med en lidt blandet følelse. For selvom forventningerne ikke var høje, så betød kampens udvikling alligevel, at man kunne have håbet på mere end et point – dette gjorde sig også gældende hos Niels Frederiksen: ”Det er en blandet følelse. Inden kampen gik i gang var vi nok ganske fint tilfredse med at få et enkelt point her. Det er en rigtig svær bane at spille på og vi møder et rigtig godt hold. Men så er det klart som kampen skrider frem og vi kommer bagud 1-0, men kommer så en spiller i overtal og foran 3-1, så er man selvfølgelig ikke tilfredse med et point” forklarede Niels Frederiksen og fortsatte på den positive side: ” Vi havde to mål for kampen. Vi skulle være bedre i boldbesiddelsen, til at fastholde bolden og det tror jeg lykkedes. Så skulle vi undgå at Midtjylland fik produceret alt for mange chancer og på trods af ikke så godt forsvarsspil, så producerede de ikke helt så mange i dag som sidst vi var heroppe, men der var det dælme også mange” afslutter cheftræneren, der har en uge til at få gjort sit hold klar til endnu en vigtig opgave – mandag aften gælder det nemlig opgøret mod Esbjerg, der spilles på Lyngby Stadion.