| Lyngby henter slovensk forsvarsforstærkning |
| Skrevet af Kristian Maimann, tirsdag 01. marts 2011 | |
|
Lyngby Boldklub har skrevet kontrakt med den klubløse slovenske forsvarsspiller Mitja Mörec, der skifter til de kongeblå med øjeblikkelig virkning. Det er ingen hemmelighed at Lyngby Boldklub har kigget på forstærkninger til defensiven og nu er brikkerne faldet på plads - de kongeblå kan således offentliggøre, at man har skrevet kontrakt med 28-årige Mitja Mörec, der blandt andet har spillet 14 landskampe og repræsenteret flere større europæiske klubber, heriblandt østrigske Sturm Graz. I Lyngby er cheftræner Niels Frederiksen tilfreds med, at det er lykkedes at hente en forsvarsforstærkning inden foråret sparkes i gang på søndag: ”Vi har længe været på udkig efter en defensiv forstærkning til truppen. I Mitja mener vi, at vi har fundet netop den forsvarsspiller vi har ledt efter. Han er en kvik og bevægelig spiller, der er god til at læse spillet og samtidig har et godt blik for det fremadrettede spil” fortæller Niels Frederiksen, der fik lejlighed til at nærstudere den tidligere landsholdsspiller, da Lyngby i sidste uge var på træningslejr i Tyrkiet, hvor Mörec deltog i træningskampen mod Lutzk. Mitja Mörec starter træningen i Lyngby i morgen, og han kan dermed få debut allerede på søndag i udekampen og forårspremieren mod Brøndby. Den 28-årige slovener har tidligere i karrieren opnået 14 kampe på det slovenske a-landshold, heriblandt en enkelt hvor modstanderen var Danmark. Mörec og Lyngby har foreløbigt lavet en aftale for resten af sæsonen.
|
| Billetinfo |
|---|
![]() Lyngby BK - Brøndby IF Onsdag d. 23. maj kl. 20 Klik her for info omkring adgangsforhold og billetter |
| Lyngby Shoppen |
|---|
| Nyt fra LB1921 |
|---|










