Hovedsponsor

Næste kamp
Superligaen
OB - Lyngby BK
Søndag d. 20. maj kl. 16
Tre-For Park, Odense
Kick-off om
superliga


Nr Klub K P
1 FC København 31 63
2 FC Nordsjælland
31
62
3 AC Horsens
31 54
4 FC Midtjylland
31
52
5 AGF
31 48
6 Silkeborg IF 31
42
7 AaB
31
41
8 SønderjyskE
31 40
9 Brøndby IF
31
36
10 OB 31
30
11
12
Lyngby BK
HB Køge
31
31
25
18
Lyngby Tårbæk Kommune Motionsportal
ilovelyngby
Fan Zone
Søg

Lyngby forlænger med talentfuld målmand
Skrevet af Kristian Maimann, mandag 19. december 2011   

Lyngby Boldklub har forlænget kontrakten med den unge målmand Lukas Fernandes, der har sat sin signatur på en aftale, der løber frem til sommeren 2014.

Den 18-årige målmand Lukas Fernandes har forlænget sin kontrakt med Lyngby Boldklub. Forlængelsen sker oven på en efterårssæson, hvor Fernandes har ageret back-up på målmandsposten, mens Nicklas Højlund har været ude med skader. Efteråret har også givet Fernandes sin debut i Lyngby-trøjen, da han fik chancen i lokalbraget på Farum Park mod FC Nordsjælland – en opgave, målmanden bestod med bravour, da han holdt buret rent og dermed var med til at sikre en kongeblå 1-0-sejr.

Lyngbys manager Niels Frederiksen er særdeles tilfreds med, at det er lykkedes at forlænge aftalen med den talentfulde målmand: ”Vi er rigtigt glade for, at Lukas har valgt at forlænge aftalen med Lyngby Boldklub. Han har det seneste halve år vist, at han er en lærevillig talentfuld målmand, der har kompetencerne til at blive superligamålmand” fortæller Niels Frederiksen.

På grund af den hurtige debut har fodbold-Danmark allerede stiftet lidt bekendtskab med Fernandes’ kvaliteter. I kampen mod FCN fik den 18-årige keeper især ros for sine indgreb i feltet og netop de egenskaber er ifølge Niels Frederiksen en af kvaliteterne ved Fernandes: ” Han udviser en stor ro, han er reaktionsstærk og har mod og evner til at være dominerende i feltet. Jeg er sikker på, at han under kyndig vejledning fra klubbens dygtige målmandstræner, Niels Christian Hansen, kan udvikle sig yderligere og blive en fremtidens målmand i Lyngby Boldklub”.

Udover meritterne i Lyngby-trøjen samt en prøvetræning hos Premier League-klubben Stoke har Lukas Fernandes også spillet 15 ungdomslandskampe, senest på U19-landsholdet, som han i 2011 har spillet tre kampe for – i øvrigt med to gange rent bur til følge.