Hovedsponsor

Næste kamp
Superligaen
OB - Lyngby BK
Søndag d. 20. maj kl. 16
Tre-For Park, Odense
Kick-off om
superliga


Nr Klub K P
1 FC København 31 63
2 FC Nordsjælland
31
62
3 AC Horsens
31 54
4 FC Midtjylland
31
52
5 AGF
31 48
6 Silkeborg IF 31
42
7 AaB
31
41
8 SønderjyskE
31 40
9 Brøndby IF
31
36
10 OB 31
30
11
12
Lyngby BK
HB Køge
31
31
25
18
Lyngby Tårbæk Kommune Motionsportal
ilovelyngby
Fan Zone
Søg

Lyngby Boldklub frataget 3 point i Lasse Rise-sagen
Skrevet af Kristian Maimann, torsdag 22. september 2011   

DBUs disciplinærudvalg har torsdag eftermiddag valgt at idømme Lyngby Boldklub A/S en bøde samt en fratagelse af tre point i Superligaen i den såkaldte Lasse Rise-sag.

Disciplinærudvalget har i en uset hård og kontroversiel kendelse frataget Lyngby Boldklub 3 point i indeværende Superliga-sæson i forbindelse med sagen om Lyngby Boldklubs kontraktforhold med Lasse Rise. Sagen, der altså nu giver anledning til pointfratagelse, vedrører ikke en forlængelse af aftalen med Lasse Rise eller en helt ny aftale, men en ændring af Lasse Rises løn- og transfervilkår helt tilbage i sæsonen 2009/10, hvor Lyngby Boldklub lå i 1. division.

Disciplinærudvalget mener, at Lyngby Boldklub burde have sendt et tillæg til Lasse Rises aftale ind til DBU og det er denne overtrædelse, der begrunder den hårde straf – i øvrigt den hårdeste straf, der er givet på højeste niveau i dansk fodbold i mange år. Disciplinærudvalget når frem til denne straf, selvom udvalget erkender, at såfremt der var blevet indsendt et tillæg til DBU var dette blevet godkendt af DBU selv, hvilket klargør, at der alene er tale om en eventuel overtrædelse af en formel regel.

Lyngby Boldklub er lodret uenige i denne afgørelse, der helt og aldeles er ude af proportioner med de forhold, som i kendelsen bebrejdes Lyngby Boldklub. Afgørelsen ville, hvis den stod ved magt, indebære en radikal ændring af de sanktioner som Disciplinærudvalget normalt anvender selv ved grove overtrædelser af DBU’s regler.

I den nylige Randers FC-sag havde Randers FC både undladt at indsende selve hovedkontrakten med Kim Aabech til DBU (det er mindst samme forseelse som bebrejdes Lyngby Boldklub) samt – hvilket var sagens alvorlige hovedspørgsmål - uretmæssigt ”brudt ind” i Kim Aabechs bestående kontraktforhold med Lyngby Boldklub. Den samlede sanktion for dette grove forhold vedrørende brud på ”grundpillerne i transferreglerne” samt for forholdet om manglende indsendelse af kontrakten udgjorde en bøde til Randers FC på kr. 25.000.

Disciplinærudvalget består normalt af 5 medlemmer, men der har alene deltaget 3 medlemmer i afgørelsen af Lasse Rise-sagen. Lyngby Boldklub vil hurtigst muligt anke sagen til DBU’s Appeludvalg og man er trygge ved, at sagen her vil få en helt anden og mildere afgørelse.

Så længe sagen verserer, har Lyngby Boldklub i øvrigt ingen yderligere kommentarer.