| Lyngby-reserver manglede held og skarphed |
| Skrevet af Kristian Maimann, tirsdag 05. april 2011 | |
|
Indstillingen, fighterviljen og spillet var helt i orden, men alligevel måtte Lyngby BKs reservehold mandag eftermiddag rejse hjem fra kampen mod reservetopholdet Vejle med et 2-3-nederlag i bagagen. Lyngby Boldklub var på papiret på en svær opgave, da 1. divisionsholdet Vejle Boldklubs reserver tog imod de kongeblå. Med tre sejre i tre kampe var hjemmeholdet statistiske favoritter mod et Lyngby-mandskab, der bl.a. stillede op med førsteholdsspillerne Emil Larsen, Patrick Mortensen, Esben Hansen, Cheikh Sarr og Jakob Bresemann samt B93-lånespilleren Mourad El-Bariaki. Hjemmeholdet stillede også med et stærkt reservehold, blandt andet med de tidligere Superliga-spillere Henrik Ibsen, Marc Pedersen og Martin Borre. Lyngby kom ganske fint fra start i en lige første halvleg, hvor hvert hold skiftedes til at have gode perioder. Overordnet set sad Vejle på det meste af spillet, men det var Patrick Mortensen nok ligeglad med, da han efter 25 minutters spil bragte de kongeblå foran. Lyngby fik i den situation vendt spillet og flytte bolden ud på kanten, hvorfra indlægget blev first-timet i mål af angriberen. Glæden varede dog kort, for i Vejles næste angreb fik hjemmeholdet udlignet efter et fint opspil, der splittede Lyngbys defensiv. 1 halvleg var generelt chancefattig forestilling og de sidste 10 minutter var ingen undtagelse – derfor holdt stillingen halvlegen ud. Lyngby startede 2. halvleg med 5 rigtig gode minutter, men så var det som om, at de kongeblå tabte en smule momentum og blev for passive. Det udnyttede Vejle til at etablere et egentlig pres og der var intet at indvende imod, at hjemmeholdet kom foran med 2-1 – i øvrigt i en situation, hvor Lyngby nok burde have fået et frispark til den unge forsvarsspiller Christoffer Olczyk. Lyngby reagerede fint på scoringen og satte sig ekstra igennem, hvilket også gav nogle rigtig store muligheder, heriblandt en friløber til Patrick Mortensen, der først sparkede direkte på Henrik Ibsen og siden sendte returbolden over det tomme mål. Det var dog ikke kun Patrick Mortensen, der brændte denne eftermiddag. Også Emil Larsen misbrugte sin friløber og derfor blev det foreløbigt ved 2-1 – på den positive side skal det dog nævnes, at spillet i denne periode var ganske fint. Alligevel var det Vejle, der med lidt under en halv time igen kom på tavlen. Efter scoringen skiftede Lyngby system og det betød, at man vandt initiativet tilbage. Indskiftede Peter Haurum, der lavede et fint indhop, fik med fem minutter igen reduceret for de kongeblå efter godt kontraspil og skabte dermed lidt spænding i opgøret, der dog endte med en sejr til Vejle på 2-3. Reserveholdets træner Jack Majgaard var naturligvis skuffet over at tabe, men havde derimod intet at indvende mod kampens forløb og Lyngbys indstilling: ”Jeg synes vi viser god fight over hele linjen. Første halvleg er ganske lige, måske med et lille overtag til Vejle. I anden halvleg starter vi egentlig fint, men så er det som om at vi taber lidt tempo og så kommer vi bagud. Men vi gjorde hvad vi kunne, så der er ikke så meget at komme efter” fortalte Jack Majgaard efter kampen. Lyngbys næste opgave i reserveholdsligaen er tirsdag den 12. april, hvor FC Nordsjælland kommer på besøg på Lyngby Stadion. Match Facts: |
| Billetinfo |
|---|
![]() Lyngby BK - Brøndby IF Onsdag d. 23. maj kl. 20 Klik her for info omkring adgangsforhold og billetter |
| Lyngby Shoppen |
|---|
| Nyt fra LB1921 |
|---|









