| Jonas Henriksen glad for sit første Lyngby-mål |
| Skrevet af Kristian Maimann, søndag 14. august 2011 | |
|
Lyngby-målscorer Jonas Henriksen var efter kampen mod AC Horsens tilfreds med det ene point og naturligvis glad for sit første mål i Lyngby-trøjen. 20-årige Jonas Henriksen sikrede søndag eftermiddag, at Lyngby fik det ene point ud af strabadserne mod AC Horsens. Scoringen, der faldt efter 59 minutters spil ved stillingen 0-1, var offensivspillerens første i Lyngby-trøjen, hvilket naturligvis glædede den unge angriber: ”Det var rigtig godt at få scoret. Jeg havde ikke set hvor Jochumsen var, så jeg tog egentlig bare chancen med indersiden og så gik den ind” fortalte Jonas Henriksen efter kampen. I de seneste to kampe har Henriksen spillet fra start. Mod FC Midtjylland var der ingen point til Lyngby, mens søndagens kamp som bekendt sluttede 1-1 – et fair resultat ifølge Lyngbys målscorer: ”1-1 er okay og det er et fortjent resultat. Men der var chancer til mere og det var egentlig til begge hold. Vi er klart bedst i starten af 1. halvleg, men bliver så sat lidt under pres. I 2. halvleg er vi med igen så 1-1 var fint” afsluttede en glad Lyngby-målscorer. Jonas Henriksen kom til Lyngby sidste sæson fra FCKs reservehold. Kampen mod AC Horsens var Jonas Henriksens kamp nummer 13 for Lyngby og den niende Superliga-optræden i alt.
|
| Billetinfo |
|---|
![]() Lyngby BK - Brøndby IF Onsdag d. 23. maj kl. 20 Klik her for info omkring adgangsforhold og billetter |
| Lyngby Shoppen |
|---|
| Nyt fra LB1921 |
|---|










