| Fire Lyngby-spillere med fra start for Danmark |
| Skrevet af Kristian Maimann, tirsdag 15. november 2011 | |
|
Både Emil Larsen, Anders Christiansen var med fra start, da det danske U21-landshold tirsdag eftermiddag spillede uafgjort 1-1 mod Makedonien. Helstrup og Christian Nørgaard også i aktion for U19-landsholdet. U21-landsholdet er i fuld gang med EM-kvalifikationen, og efter en flot start med 2 sejre og en uafgjort skulle danskerne forsøge at forsvare førstepladsen i kvalifikationsgruppe 4 i den svære udekamp mod Makedonien. Den danske landstræner Morten Wieghorst kunne til opgøret glæde sig over igen at kunne benytte Lyngbys midtbanespiller Anders Christiansen, der ellers har været fravalgt til landsholdet på grund af småskader i løbet af efteråret. Og Wieghorst kvitterede ved at sende AC på banen fra start i Skopje, hvor også Lyngbys delte topscorer Emil Larsen var at finde blandt de startende. Anders Christiansen forsøgte sig flere gange med afslutninger, men Lyngbys nummer 21 kom ikke på tavlen denne tirsdag. Det gjorde AaB-angriberen Nicklas Helenius til gengæld, da han bragte Danmark foran med 1-0 med lidt under tyve minutter igen. Stillingen varede dog kun fem minutter inden Makedonien fik udlignet ved Nestorovski. Stillingen 1-1 holdt kampen ud og dermed forbliver Danmark som minimum på førstepladsen i gruppen indtil Serbien har spillet – og slået – Nordirland på udebane. AC blev i øvrigt skiftet ud efter 73 minutters spil, ligesom det er værd at bemærke at den tidligere Lyngby-spiller Frederik Sørensen spillede hele kampen i det centrale forsvar. Fuld tid til Helstrup og Nørgaard Danmark tabte kampen mod England, der i øvrigt er forsvarende europamestre fra i sommer, med 1-0. Både U19 og U21-landsholdet har dermed spillet deres sidste kampe for i år. U21-landsholdets næste samling er vinterturen til januar inden de sidste og afgørende EM-kval-kampe venter hen over sommeren 2012. |
| Billetinfo |
|---|
![]() Lyngby BK - Brøndby IF Onsdag d. 23. maj kl. 20 Klik her for info omkring adgangsforhold og billetter |
| Lyngby Shoppen |
|---|
| Nyt fra LB1921 |
|---|









