| Emil Larsen udtaget til DBUs Ligalandshold |
| Skrevet af Kristian Maimann, tirsdag 06. december 2011 | |
|
Lyngby Boldklubs Emil Larsen har kronet et flot personligt efterår ved at blive udtaget til det danske ligalandshold, der tager på tur i slutningen af januar måned. Det danske ligalandshold tager i januar på træningsophold til Bangkok, hvor spillerne vil blive set an af landsholdets trænerteam. Udover daglige træningspas under de gunstige forhold i Thailand vil spillerne også blive matchet i tre kampe i turneringen ”Kings Cup”, som Danmark flere gange har deltaget i. Tirsdag blev navnene på ligalandsholdets deltagere så offentliggjort på et pressemøde hos Dansk Boldspil Union og her blev det offentliggjort, at Lyngbys offensive talent Emil Larsen er blevet udtaget til turen. Emil Larsen har spillet et flot efterår og flere eksperter og medier regnede på forhånd kantspilleren som en af de sikre deltagere – og det endda til trods for, at Emil Larsen ikke tidligere har været i A-landsholdsvarmen. Efter sin skade i efteråret 2010 lovede Emil Larsen, at han ville vende tilbage endnu stærkere end tidligere. Og det løfte er i efteråret 2011 for alvor blevet indfriet. Flere flotte præstationer i Superligaen samt på U21-landsholdet, hvor Larsen har spillet 5 kampe og scoret 2 mål, har dog gjort ham aktuel for landstræner Morten Olsen, der nu får lejlighed til at stifte bekendtskab med fodboldspilleren Emil Larsen på nærmeste hold. På turen til ligalandsholdet tørner Danmark sammen med Nordkoreas OL-landshold, Norges ligalandshold og værtsnationen Thailand, der stiller op til turneringen med sit A-landshold. Kampene spilles formentlig mellem den 15. og 21. januar, men de nøjagtige tidspunkter er endnu ikke fastlagt. ![]() |
| Billetinfo |
|---|
![]() Lyngby BK - Brøndby IF Onsdag d. 23. maj kl. 20 Klik her for info omkring adgangsforhold og billetter |
| Lyngby Shoppen |
|---|
| Nyt fra LB1921 |
|---|










