| Emil Larsen støtter FC Savanna |
| Skrevet af Kristian Maimann, torsdag 27. januar 2011 | |
|
Lyngbys Emil Larsen er blevet medlem af den humanitære fodboldklub FC Savanna. Og ikke nok med det – i januar har han været anfører for holdet. Sammen med 20 andre danske fodboldprofiler vil Emil have alle fodbold-danskere med til at støtte verdens fattigste. Projektet er en verdensnyhed og er udviklet af Folkekirkens Nødhjælp og spillerne selv. ”Projektet skulle gerne give folk et indblik i hvordan det står til i Afrika og så kan projektet forhåbentlig få indsamlet penge nok til at forbedre forholdene for verdens fattigste. Jeg vil især opfordre alle Lyngby-fans til at støtte projektet ved eksempelvis at blive gratis medlem af vores fanklub. Man kan også støtte projektet med et mindre pengebeløb hver gang Lyngby vinder eller jeg selv scorer og så er det også muligt at modtage personlige hilsner fra os anførere” fortæller Emil Larsen, der på FC Savannas hjemmeside også afslører, at Nicklas Højlund er en af de sjoveste medspillere samt at han drømmer om en kontrakt med FC Barcelona. Du kan læse mere om FC Savanna på http://www.fcsavanna.dk/ ![]() |
| Billetinfo |
|---|
![]() Lyngby BK - Brøndby IF Onsdag d. 23. maj kl. 20 Klik her for info omkring adgangsforhold og billetter |
| Lyngby Shoppen |
|---|
| Nyt fra LB1921 |
|---|










