| Emil Larsen på tavlen for U21-landsholdet |
| Skrevet af Kristian Maimann, onsdag 07. september 2011 | |
|
Emil Larsen scorede sit første landskampsmål på U21-landsholdet, da U21-landsholdet indledte EM-kvalifikationen med en 3-0-sejr over Nordirland. EM-kvalifikationen for U21-landshold startede for Danmarks vedkommende tirsdag aften i Belfast, hvor det unge danske mandskab med Emil Larsen i startopstillingen mødte Nordirland. Og Danmark fik en super start på kvalifikationsturneringen, da AaB-angriberen Nicklas Helenius bragte U21-landsholdet foran efter blot seks minutters spil. Danmarks mission blev gjort markant sværere kort før pausen, da Matthias Zanka Jørgensen fik direkte rødt kort for at slå ud efter en modspiller. Til trods for et nordirsk pres lykkedes det dog danskerne at holde stand og med ti minutter igen kom Morten Wieghorsts tropper så på 2-0. Kort før tid lukkede Lyngbys egen Emil Larsen så kampen med sit første U21-landskampsmål, da han udnyttede et dansk kontrastød til at score til 3-0. Emil Larsen spillede hele kampen for U21-landsholdet, der også havde den tidligere Lyngby-spiller Frederik Sørensen med i alle 90 minutter. Emil Larsens optræden var 20-årige spillers blot 2. landskamp på U21-niveau – og i øvrigt kantspillerens landskamp 40 i alt. Landstræner Morten Wieghorst var naturligvis tilfreds med sejren, til trods for de svære betingelser på udebanen: ”Det var en rigtig god sejr – og en vigtig sejr, der blev hentet hjem på en flot kollektiv indsats i en rigtig hård kamp. Midtbanen arbejder samtidig benhårdt og det er en kæmpe holdfortjeneste, at vi får vendt kampen og selvfølgelig fantastisk, at vores angribere får scoret til både 2-0 og 3-0” fortæller Wieghorst om kampen til DBUs hjemmeside. U21-landsholdet fortsætter EM-kvalifikationen den 7. oktober, hvor Danmark tager imod Færøerne på Energi Nord Park i Aalborg. ![]() |
| Billetinfo |
|---|
![]() Lyngby BK - Brøndby IF Onsdag d. 23. maj kl. 20 Klik her for info omkring adgangsforhold og billetter |
| Lyngby Shoppen |
|---|
| Nyt fra LB1921 |
|---|










