| Emil Larsen opfylder 16-årigs ønske |
| Skrevet af Kristian Maimann, lørdag 26. februar 2011 | |
|
Lyngby Boldklub og Landsforeningen Ønskefonden gik forleden sammen om at opfylde et brændende ønske fra den kræftramte dreng Patrick, der havde et helt specielt og kongeblåt ønske. Ønskefonden har til formål at opfylde ønsker for børn og unge mellem 3 og 18 år, der bor i Danmark og lider af en sygdom af livstruende karakter. Ønskefonden fik i den forbindelse et brændende ønske fra 16-årige Patrick Kovacs Lehnert: En ny telefon samt at møde Lyngby Boldklubs Emil Larsen. Det var derfor en stor overraskelse for Patrick, da Ønskefonden og Emil Larsen bankede på døren for at hilse på Patrick og familien. ”Da jeg blev kontaktet af Ønskefonden for at høre om mulighederne for at deltage, var jeg ikke et sekund i tvivl. Det var en stor oplevelse at møde Patrick og hans familie. Vi havde en hyggelig aften og fik en god fodboldsnak. Patrick har et kongeblåt hjerte og kommer tit på stadion og følger os, og det var rart at kunne give lidt tilbage og være med til at give Patrick en god dag, ” fortæller Emil Larsen. Patrick lider af en sjælden kræftsygdom kaldet Ewings Sarkon, som oftest rammer børn og unge. Der er 2-3 nye tilfælde i Danmark om året. Patrick har været igennem mange behandlinger og operationer og er nu i gang med den forhåbentlig sidste omgang kemoterapi på Rigshospitalet. Lyngby Boldklub ønsker Patrick alt mulig held og lykke med kampen mod sygdommen og håber at se ham igen på stadion i løbet af foråret. ![]() |
| Billetinfo |
|---|
![]() Lyngby BK - Brøndby IF Onsdag d. 23. maj kl. 20 Klik her for info omkring adgangsforhold og billetter |
| Lyngby Shoppen |
|---|
| Nyt fra LB1921 |
|---|










