| Ekstra Bladets omtale af Kim Aabech |
| Skrevet af Lyngby Boldklub, onsdag 07. december 2011 | |
|
Ekstra Bladet har de sidste par dage med snart vanlig interesse for Kim Aabechs forhold omtalt to forskellige ”episoder”, hvor Kim Aabech skulle have forbrudt sig mod de regler og normer, der gælder, når man er ansat som professionel fodboldspiller. Lyngby Boldklub har som alle andre virksomheder det – næsten – ufravigelige princip, at man ikke kommenterer personaleforhold eksternt, men på baggrund af Ekstra Bladets artikler bliver vi nødt til at præcisere, at vi efter en grundig undersøgelse af sagen om betting kom frem til den konklusion, at Kim Aabech ikke selv havde spillet på Lyngbys kamp mod FCK. Han har derimod indleveret en kupon for en anden. Denne kupon indeholdt et spil med en kombination af fire kampe, hvoraf det kun var den ene, der vedrørte Lyngbys kamp. Vi fandt imidlertid, at Kim Aabech havde bragt klubben og andre i en situation, hvor man kunne få opfattelsen af, at han havde spillet den pågældende kupon med de fire kampe, og vi valgte derfor at give Kim Aabech en spilledags karantæne. Det siger sig selv, at Lyngby Boldklub på alle måder bakker op om DBUs regelsæt om betting og match-fixing og Lyngby Boldklub orienterede da også DBU om forløbet med det samme. Ekstra Bladet har endvidere bragt en artikel om en påstået druktur og uden på nogen måde at ville indgå i en offentlig debat kan det oplyses, at Lyngby Boldklub er enig i, at Kim Aabech var på Zen den pågældende aften på et tidspunkt, hvor han burde ligge i sin seng, men ellers er Lyngby Boldklub på afgørende punkter ikke enig i Ekstra Bladets sensationsprægede beskrivelse af sagens faktum. Lyngby Boldklub vil i øvrigt ikke kommentere disse interne forhold yderligere. |
| Billetinfo |
|---|
![]() Lyngby BK - Brøndby IF Onsdag d. 23. maj kl. 20 Klik her for info omkring adgangsforhold og billetter |
| Lyngby Shoppen |
|---|
| Nyt fra LB1921 |
|---|









