| Dennis Cagara strålede i afklapsning af Nepal |
| Skrevet af Kristian Maimann, onsdag 12. oktober 2011 | |
|
Dennis Cagara var i hopla og leverede en enkelt assist, da Filippinerne vandt sikkert med 4-0 på hjemmebane i venskabskampen mod Nepal. Mens Danmark her til aften gik i EM-ekstase efter sejren over Portugal, var Lyngbys venstre back Dennis Cagara blandt hovedpersonerne i Filippinernes venskabskamp mod miniput-nationen Nepal, der trods landets beskedne størrelse faktisk indtager en placering 31 pladser foran netop Filippinerne. Hjemme i Manila var det dog øboerne, der var stærkest. To scoringer af Phil Younghusband, der har en fortid som lejesvend i Esbjerg samt reservespiller i Chelsea, lagde bunden for sejren. Dennis Cagara startede kampen på banen og havde i flere situationer en afgørende fod med i spillet. 10 minutter inde i anden halvleg sparkede Lyngby-backen hjørnespark og det indlæg havnede hos Phil Younghusband, der fik bolden under kontrol og sparkede Filippinerne foran. Kort efter blev AGF-spilleren Jerry Lucena i øvrigt skiftet ud for hjemmeholdet, og dermed var Cagara ene om at repræsentere Superligaen. Og det gjorde han fornemt. For kort efter Lucenas udskiftning stod Cagara nemlig igen bag en scoring. Venstrebacken strøg igennem Filippinernes venstre side og sendte bolden ind foran mål, hvor Phil Younghusband lagde den til rette for britisk-fødte Matthew Hartmann, der lukkede og slukkede med scoringen til 4-0. Dermed fik Filippinerne en fornem oprejsning oven på sidste uges 0-2-nederlag i Singapore. Cagara kan med en fin kamp og to landskampe i bagagen nu sætte kursen vestpå og begynde forberedelserne med resten af Lyngby-truppen, der søndag møder Silkeborg.
|
| Billetinfo |
|---|
![]() Lyngby BK - Brøndby IF Onsdag d. 23. maj kl. 20 Klik her for info omkring adgangsforhold og billetter |
| Lyngby Shoppen |
|---|
| Nyt fra LB1921 |
|---|










