| Christian Traoré uenig i det røde kort |
| Skrevet af Kristian Maimann, mandag 05. december 2011 | |
|
Lyngbys udviste højre back Christian Traoré følte ikke han fortjente sit røde kort i kampen mod AC Horsens. "Den er hård" lyder det fra backen. Det dramatiske højdepunkt i søndagens kamp mellem Lyngby og Horsens indtraf kort før pausen, da dommer Michael Svendsen præsenterede Christian Traoré for sit andet gule kort. Dermed blev højrebacken sendt i bad i rigtig god tid og det behagede ikke den 29-årige forsvarsspiller: "Det første gule kort er ok, men den anden synes jeg er hård" lød den umiddelbare reaktion efter kampen. Christian Traoré var især træt af at have efterladt sine holdkammerater i stikken - især fordi forseelsen i hans øjne ikke var ret stor: "Jeg får det for at kaste bolden væk, men jeg kan jo heller ikke give den i hænderne til modstanderen. Jeg er jo ikke bolddreng for Horsens" fortalte Traoré, der ikke følte han gjorde noget galt: "Jeg synes ikke jeg prøvede at forhindre spillet, men dommeren må have haft en lidt dårlig dag. Det virkede i hvert fald til, at han havde bestemt sig" afsluttede en skuffet Lyngby-back. Lyngby-manager Niels Frederiksen virkede ikke til at være helt enig i dommen over Traoré, men han afviste at kommentere direkte på Michael Svendsens kendelse: "Jeg har engang lært, at hvis man ikke har noget konstruktivt at sige, så skal man lade vær. Så det vil jeg gøre i det her tilfælde" fortalte Niels Frederiksen. ![]() Christian Traoré (th) vises ud af dommer Michael Svendsen |
| Billetinfo |
|---|
![]() Lyngby BK - Brøndby IF Onsdag d. 23. maj kl. 20 Klik her for info omkring adgangsforhold og billetter |
| Lyngby Shoppen |
|---|
| Nyt fra LB1921 |
|---|










