Hovedsponsor

Næste kamp
Superligaen
OB - Lyngby BK
Søndag d. 20. maj kl. 16
Tre-For Park, Odense
Kick-off om
superliga


Nr Klub K P
1 FC København 31 63
2 FC Nordsjælland
31
62
3 AC Horsens
31 54
4 FC Midtjylland
31
52
5 AGF
31 48
6 Silkeborg IF 31
42
7 AaB
31
41
8 SønderjyskE
31 40
9 Brøndby IF
31
36
10 OB 31
30
11
12
Lyngby BK
HB Køge
31
31
25
18
Lyngby Tårbæk Kommune Motionsportal
ilovelyngby
Fan Zone
Søg

Christian Traoré kan få debut mod FCK
Skrevet af Kristian Maimann, fredag 09. september 2011   

Lørdag eftermiddag fløjtes der endnu engang op til Superliga-fodbold på Lyngby Stadion. De kongeblå får besøg af de forsvarende danske mestre fra FC København og ovenpå en svær Lyngby-periode er det et kongeblåt mandskab på jagt efter oprejsning, der lørdag løber på banen.

Der er blevet sagt meget oven på de sidste to kampe mod FC Nordsjælland og FC Roskilde. Et stort nederlag til en lokalrival vil altid medføre stærke reaktioner fra fansne – for det er jo netop i disse kampe, at man forventer vildskab, offervilje og stærke præstationer. Kampen mod FC Nordsjælland viste egentlig ikke noget, vi ikke allerede havde set. Men resultatet, omstændighederne og timingen var uheldig – forhåbentlig får vi alle sammen snart den oprejsning, vi efterhånden fortjener. Pokalkampen mod FC Roskilde var en mulighed for, at få tanket noget tiltrængt selvtillid inden landskampspausen og endnu et lokalopgør. Det skete desværre ikke.

Lørdagens gæster fra FC København er hjemme i Danmark startet sæsonen ganske suverænt, og har allerede slået et hul på fire point ned til nærmeste forfølger. I europæisk sammenhæng har FCK dog skuffet med den tidlige Champions League-exit - til gengæld står løverne nu overfor en ny og mindst ligeså spændende udfordring i Europa League, hvor man med FCKs ambitionsniveau formentlig forventer mere end bare gode resultater i gruppespillet.

Før man tager hul på udfordringerne udenlands gælder det dog underdogsne fra Lyngby – en opgave, de danske mestre naturligvis er storfavoritter til at løse med tre point til følge. Lyngbys ”nyudnævnte” manager har til opgøret udtaget 20 spillere til sin bruttotrup – en trup, der frem mod opgøret skæres ned til 18 mand. Ud af truppen i forhold til kampen mod FC Nordsjælland glider en skadet Uffe Manich Bech, hvorimod forsvarsspilleren Mathias Tauber er ved at være sin skade kvit og er tilbage i truppen. Det samme er midtbanespilleren Bror Blume samt defensivspilleren Christian Traoré, der kan få sin debut for de kongeblå.

Lyngbys trup mod FC København:

1. Rune Pedersen
2. Dennis Cagara
4. Jakob Bresemann
5. Rasmus Nielsen
8. Peter Madsen
9. Bajram Fetai
10. Kim Aabech
11. Patrick Mortensen
12. David Boysen
14. Mathias Tauber
15. Emil Larsen
16. Lukas Fernandes
17. Patrice Bernier
18. Morten Bertolt
19. Jonas Henriksen
20. Jeppe Brandrup
21. Anders Christiansen
22. Bror Blume
24. Frederik Helstrup
Christian Traoré

Skader:
Nicklas Højlund
Frederik Krabbe
Uffe Manich Bech

Karantæner:
Ingen

Seneste kampe:
Lyngby BK: U-T-T-U-T
FC København: V-T-V-T-V