| Boysen og Bror Blume til U20-samling |
| Skrevet af Kristian Maimann, mandag 31. oktober 2011 | |
|
Lyngby-spillerne David Boysen og Bror Blume er blevet udtaget til U20-landsholdets træningssamling i Vildbjerg i næste måned. I forbindelse med den kommende landsholdspause ligger Superligaen stille og det udnytter DBU og landstræner Morten Wieghorst til at invitere U20-landsholdet i træningslejr. Lyngbys offensivspiller David Boysen og midtbanespiller Bror Blume er med i truppen, der mødes den 8.-9. november. U20-landsholdet er i øvrigt et ret så stærkt hold, idet landstræneren kan råde over flere Superliga-profiler. Udover Lyngbys bidrag tæller truppen navne som Alexander Juel Andersen (AC Horsens), Mathias Gehrt (Brøndby IF), Nicolaj Ritter (Silkeborg) og Youssef Toutouh (FCK) der alle har det til fælles, at de har fået deres portion af spilletid på højeste danske niveau dette efterår. David Boysen er i øvrigt – sammen med Mads Hvilsom – den mest rutinerede landsholdsspiller i truppen. 45 gange har Boysen repræsenteret Danmark i rødt og hvidt, senest i marts måned, hvor U20-landsholdet spillede venskabskamp mod Portugal. Også Bror Blume har repræsenteret U20-landsholdet tidligere, idet han deltog ved turneringen Milk Cup. Ved den lejlighed spillede midtbanespilleren alle tre kampe – herunder også finalen, som Danmark vandt. Bror Blume scorede en enkelt gang i turneringen, hvilket er Lyngby-spillerens hidtil eneste scoring. David Boysen står i samme regnskab noteret for 5 landsholdstræffere, heriblandt en enkelt for U20-landsholdet. Morten Wieghorst råder over spillerne i Vildbjerg den 8. og 9. november.
|
| Billetinfo |
|---|
![]() Lyngby BK - Brøndby IF Onsdag d. 23. maj kl. 20 Klik her for info omkring adgangsforhold og billetter |
| Lyngby Shoppen |
|---|
| Nyt fra LB1921 |
|---|










