Hovedsponsor

Næste kamp
Superligaen
OB - Lyngby BK
Søndag d. 20. maj kl. 16
Tre-For Park, Odense
Kick-off om
superliga


Nr Klub K P
1 FC København 31 63
2 FC Nordsjælland
31
62
3 AC Horsens
31 54
4 FC Midtjylland
31
52
5 AGF
31 48
6 Silkeborg IF 31
42
7 AaB
31
41
8 SønderjyskE
31 40
9 Brøndby IF
31
36
10 OB 31
30
11
12
Lyngby BK
HB Køge
31
31
25
18
Lyngby Tårbæk Kommune Motionsportal
ilovelyngby
Fan Zone
Søg

Bertolt tilbage i Lyngby-truppen mod AaB
Skrevet af Kristian Maimann, søndag 25. september 2011   
Lyngby Boldklub spiller mandag sæsonens tiende Superliga-opgør, når de kongeblå møder AaB på udebane. Anfører Morten Bertolt er efter overstået karantæne tilbage i truppen for de kongeblå.

Mandag aften er det sportslige tilbage i fokus for Lyngby Boldklub, der i Superligaens tiende spillerunde tager til Aalborg for at møde AaB. Hjemmeholdet har fået en rigtig god sæsonstart, hvor Kent Nielsens tropper er med i det felt på seks hold, der i øjeblikket kæmper om pladserne lige bagved FCK. Godt nok har to FC-klubber formået at kaste lidt grus i maskineriet i de seneste to spillerunder – således har både FC Nordsjælland og førnævnte FC København besejret aalborgenserne i de seneste to Superliga-kampe. FCN var endda så dygtige at vinde på AaBs egen hjemmebane – et sted, hvor mandagens hjemmehold ellers var startet særdeles stærkt med sejre over AGF, FC Midtjylland og OB.

Kent Nielsens tropper har – hvis man tæller straffesparksnederlaget til Viborg i DBU Pokalen med – ikke stået som sejrherre siden 27. august. AaB tørster derfor efter sejr og hjemme på Energi Nord Arena må de bolsjestribede også regnes for at være favoritter. Men det er ikke kun AaB, der godt kunne bruge en god præstation og tre point på kontoen – også de kongeblå må efterhånden have sejrsabstinenser, og med AaBs formdyk som ukendt faktor i mandagskampen, kan der blive tale om et langt mere lige opgør, end en kamp mellem nr. 5 og nr. 11 i Superligaen normalt kunne indikere.

Der har været sagt, skrevet og kommenteret meget på Lyngby Boldklub i den seneste uge, hvor de kongeblås nyhedsværdi eksploderede torsdag aften, med nyheden om DBUs beslutning i Lasse Rise-sagen. Afgørelsen er appelleret, de endelige konklusioner udskudt og fokus kan derfor rettes på Superliga-holdets opgave i Aalborg. Manager Niels Frederiksen har taget et par gode takter med fra det ærgerlige nederlag til Silkeborg i sidste weekend og forhåbentlig giver arbejdet snart gevinst i form af en Lyngby-sejr. Frederiksen må dog undvære karantæneramte Dennis Cagara, der erstattes af Ryan Johnson Laursen. Slutteligt kan Lyngby-manageren glæde sig over at have anfører Morten Bertolt tilbage.

Lyngbys trup mod AaB:

1. Rune Pedersen
3. Christian Traoré
4. Jakob Bresemann
5. Rasmus Nielsen
8. Peter Madsen
9. Bajram Fetai
10. Kim Aabech
11. Patrick Mortensen
12. David Boysen
15. Emil Larsen
16. Lukas Fernandes
17. Patrice Bernier
18. Morten Bertolt
19. Jonas Henriksen
20. Jeppe Brandrup
21. Anders Christiansen
24. Frederik Helstrup
28. Ryan Johnson Laursen

Skader:
Nicklas Højlund
Frederik Krabbe
Uffe Manich Bech

Karantæner:
Dennis Cagara

Seneste kampe:
AaB: T-T-U-V-U
Lyngby BK: T-T-U-T-T