Hovedsponsor

Næste kamp
Superligaen
OB - Lyngby BK
Søndag d. 20. maj kl. 16
Tre-For Park, Odense
Kick-off om
superliga


Nr Klub K P
1 FC København 31 63
2 FC Nordsjælland
31
62
3 AC Horsens
31 54
4 FC Midtjylland
31
52
5 AGF
31 48
6 Silkeborg IF 31
42
7 AaB
31
41
8 SønderjyskE
31 40
9 Brøndby IF
31
36
10 OB 31
30
11
12
Lyngby BK
HB Køge
31
31
25
18
Lyngby Tårbæk Kommune Motionsportal
ilovelyngby
Fan Zone
Søg

Bajram Fetai matchvinder for reserveholdet
Skrevet af Kristian Maimann, mandag 28. november 2011   

Lyngby Boldklubs reserver sluttede mandag eftermiddag året af med en udekamp mod FC København. Opgøret gav en lille oprejsning til de kongeblå, der vandt dysten med 1-0.

Lyngbys reservehold spillede mandag sæsonens tiende kamp i Reserveligaens øst-pulje. Modstanderen var de lokale rivaler fra FC København, der i øst-puljen har kæmpet med HB Køge om den samlede 2. plads. Med HB Køges nederlag til FCN betød det, at en sejr ville sende FCK i det bedste af de tre reserve-slutspil, men den mission blev forpurret af et velopsat Lyngby-hold.

Især i første halvleg imponerede de kongeblå og efter 37 minutters spil kunne Bajram Fetai fortjent bringe Lyngby foran. Peter Madsen sendte Fetai af sted med en dyb stikning og den mulighed missede den makedonske landsholdsspiller ikke. 1-0-stillingen holdt på trods af Lyngbys dominans hele vejen til pausen, og i 2. halvleg var det så FCKs tur til at komme med et udspil.

Hjemmeholdet blev ganske vist også mere toneangivende, blandt andet på baggrund af et mere aggressivt pres. Lyngby skabte dog fortsat fint med chancer og Bajram Fetai kunne formentlig godt have lavet et enkelt mål mere, hvis heldet havde været med kantspilleren. Også unge Yussuf Poulsen, der havde afløst Jonas Henriksen i pausen, havde et par gode aktioner, heriblandt en afslutning på overlæggeren.

Mod slutningen gik FCK op i et endnu højere pres, hvilket tvang Lyngby i defensiven. Mulighederne opstod dog primært på standardsituationer, der gav et par chancer, men målmand Lukas Fernandes blev ikke passeret – dermed vinder Lyngby kampen med 1-0.

Reserveholdets træner Jack Majgaard var efter kampen glad for præstationen og resultatet: ”Det var en rigtig fin kamp, især i første halvleg, hvor vi får kontrolleret spillet. Så en rigtig god kamp af gutterne og stor ros herfra”.

Med 1-0-sejren slutter Lyngbys reserver på 5. pladsen i Reserveliga Øst med 9 point. Hen over vinteren vil der blive trukket lod til 2. omgang af Reserveholdsturneringen.

Match Facts:

FC København res. - Lyngby BK res. 0-1 (0-1)
0-1 Bajram Fetai (37)

Lyngbys startopstilling:
Lukas Fernandes (gk)
Jeppe Brandrup
Frederik Krabbe (<-> Oliver Rosendal (75))
Frederik Helstrup
Ryan Johnson Laursen
Christian Nørgaard
Bror Blume
Jonas Henriksen (<-> Yussuf Poulsen (46))
Peter Madsen (<-> Jabar Shaza (70))
Bajram Fetai
Patrick Mortensen (<-> Nicolai Johannesen (52))