| Bajram Fetai ærgerlig efter nederlag |
| Skrevet af Kristian Maimann, mandag 19. september 2011 | |
|
Der var naturligvis ærgrelse at spore i Lyngby-lejren, oven på 0-2-nederlaget til Silkeborg IF søndag eftermiddag. Ekstra ærgrelse var der at spore hos Bajram Fetai, der måtte se Lasse Heinze afværge en regulær drømmescoring fra makedoneren. Søndag eftermiddag var Silkeborg gæster på Lyngby Stadion i en vigtig kamp om point i bunden af Superligaen. Lyngby viste til tider ganske udmærkede takter, men den sidste skarphed og held svigtede de kongeblå i flere situationer – blandt andet måtte Bajram Fetai se et flot langskud blive afværget af Silkeborg-keeper og overlægger. Et faktum, der naturligvis nagede Fetai efter kampen: ”På en skala fra 1 til 10 må det blive 10, fordi det er et mål, der potentielt kan ændre kampen” lød den umiddelbare reaktion fra den makedonske Lyngby-profil. En anden årsag til Fetais skuffelse skal findes i det faktum, at Lyngby faktisk var ganske godt med i kampen mod Silkeborg og at de kongeblå med lidt held og skarphed, kunne have gjort livet surt for gæsterne: ”Vi kommer godt i gang og har egentlig momentum, også da det står 1-0, så var det blevet 1-1 der på langskuddet, så havde det set helt anderledes ud. Og så var vi nok også gået hårdt efter en scoring til 2-1. Jeg synes vi spiller en god første halvleg og gør det også godt både arbejdsmæssigt og holdmæssigt” fortalte Bajram Fetai efter kampen. Med nederlaget til Silkeborg har de kongeblå nu ikke fået point i fire kampe. Og det til trods for, at der på det seneste har været en spillemæssig fremgang at spore. Bajram Fetai mener derfor, at Lyngby-spillerne må se fremad og arbejde videre: ” Vi må sørge for at tage de gode ting med for vi kan ikke blive ved med at kigge på det negative. Selvfølgelig skal vi stadig forbedre os, men vi må holde hovedet højt og arbejde videre med de gode ting også” lød det fra en ærgerlig Bajram Fetai. Fetai og Lyngbys næste opgave er en svær udekamp mod AaB – et opgør, der spilles på mandag på Energi Nord Arena i Aalborg.
|
| Billetinfo |
|---|
![]() Lyngby BK - Brøndby IF Onsdag d. 23. maj kl. 20 Klik her for info omkring adgangsforhold og billetter |
| Lyngby Shoppen |
|---|
| Nyt fra LB1921 |
|---|










