| 90 minutter og assist til Emil Larsen i Thailand |
| Skrevet af Kristian Maimann, søndag 22. januar 2012 | |
|
Lyngbys Emil Larsen var igen med fra start, da det danske ligalandshold spillede den sidste kamp ved Kings Cup i Thailand. Larsen blev noteret for en assist i 3-1-sejren over værtsnationen. Emil Larsen og resten af det danske ligalandshold var lørdag nok engang i aktion ved Kings Cup i Thailand. Modstanderen var værtsnationen, der stillede med sine bedste spillere - en opgave, der resultatmæssigt blev en overkommelig opgave, men som alligevel blev langt mere spændende en man kunne have forudsagt. Danskerne startede klart bedst og spillede en rigtig fin første halvleg. Emil Larsen var for anden kamp i træk med fra start og han fik en rigtig fin chance efter knap 10 minutter spil, hvor Lyngby-talentet dog brugte lidt for lang tid på sin mulighed og derfor måtte nøjes med et hjørnespark - det kunne kantspilleren formentlig leve med, for på netop det hjørnespark kom Simon Makienok Christoffersen højest og bragte Danmark foran med 1-0. Danskerne sad fuldstændig på kampen i første halvleg og Thailand var sjældne gæster i det danske straffesparksfelt. Danmark kunne - og burde - være kommet på 2-0, men nok engang kostede en fejlagtig off-side-kendelse en dansk scoring. Forleden var det Emil Larsen, der blev snydt og lørdag var det så Simon Christoffersen, der fik frataget en scoring. Det spolerede dog ikke den danske offensivs gå-på-mod, der med Emil Larsen i centrum fik bragt bolden i mål endnu engang. Lyngby-spilleren serverede bolden til Martin Spelmann, der ikke svigtede på friløberen og så kunne Danmark gå til pausen foran 2-0. 2. halvleg blev desværre ikke ligeså god set med danske øjne. Thailænderne kom alt for godt ind i kampen og udnyttede dårligt dansk spil til at bringe sig tilbage i opgøret - det skete med en scoring på straffespark efter 51 minutter. En kollektivt skidt 2. halvleg til trods formåede Danmark at holde føringen helt til slut og i tillægstiden lykkedes det oven i købet at udbygge føringen til 3-1 ved Martin Ørnskov. Emil Larsen spillede hele kampen for Danmark og må siges at være en af de spillere, der har fået absolut mest ud af turen til Thailand. Spilletid i alle tre kampe og en total på 5 halvlege blev det til for den 20-årige Lyngby-spiller, der også fik markeret sig ved gode løb, assist og en scoring, der burde have talt i det samlede regnskab. Med 3-1-sejren bliver Danmark nummer 2 ved Kings Cup 2012, der bliver vundet af Sydkorea. ![]() |
| Billetinfo |
|---|
![]() Lyngby BK - Brøndby IF Onsdag d. 23. maj kl. 20 Klik her for info omkring adgangsforhold og billetter |
| Lyngby Shoppen |
|---|
| Nyt fra LB1921 |
|---|










