| 19 spillere udtaget til svær opgave i Brøndby |
| Skrevet af Kristian Maimann, lørdag 01. oktober 2011 | |
|
Søndag eftermiddag tager de kongeblå for anden weekend i træk på tur – denne gang gælder det Brøndby IF, Superligaens øjeblikkelige nummer 9. Niels Frederiksen har lørdag udtaget 19 spillere til opgøret. Lyngby Boldklub skal søndag eftermiddag forsøge at gentage bedriften fra mandagens kamp i Aalborg: Forsøge at vinde en svær udekamp mod et hold, som man er notoriske underdogs imod. Søndagens modstander er Brøndby IF, der er startet sæsonen skuffende og efter 10 kampe er de blå-gule langt fra toppen. En placering som nummer 9 og 19 points mellemrum til rivalerne fra FCK er de barske realiteter, der da også har fået krisesnakken frem – især blandt de krævende Brøndby-fans, der ellers altid har givet holdet maksimal støtte og fungeret som en ganske effektiv 12. mand på hjemmebanen. I Brøndbys seneste Superliga-kamp var der dog tydelig fremgang at spore hos Henrik Jensens mandskab: En rigtig god indsats mod de forsvarende mestre FCK blev dog ikke belønnet, idet ærkerivalen snuppede alle tre point på Brøndby Stadion. Resultatmæssigt modsat var det for Lyngby, der på baggrund af en flot præstation leverede et bemærkelsesværdigt comeback, da de kongeblå besejrede AaB med 2-1 på Energi Nord Arena i Aalborg. Særligt Emil Larsen var ved den lejlighed i hopla og det skal blive spændende at se, om kantspilleren kan fortsætte den formmæssige optur og levere endnu en super-præstation. Det er dog ikke kun Lyngby, der råder over en dygtig fløjspiller: Hjemmeholdet forventes at starte med den tidligere Lyngby-spiller og nuværende landsholdsprofil Dennis Rommedahl på højre-kanten. Rommedahl, der fik sit hjemlige gennembrud i den kongeblå trøje, har allerede talt om det specielle ved søndagens kamp og tilbagevendte Dennis Cagara vil uden tvivl få masser at se til i Lyngbys defensive venstre side. Cagara er i øvrigt ikke det eneste nye ansigt i Lyngby-truppen, der i forhold til kampen mod AaB må undvære en karantæneramt Jeppe Brandrup. Også Bror Blume er tilbage i Superliga-truppen, som i denne weekend tæller 19 spillere. En enkelt spiller vil blive sorteret fra inden kampstart af manager Niels Frederiksen. Lyngbys trup mod Brøndby IF:1. Rune Pedersen 2. Dennis Cagara 3. Christian Traoré 4. Jakob Bresemann 5. Rasmus Nielsen 8. Peter Madsen 9. Bajram Fetai 10. Kim Aabech 11. Patrick Mortensen 12. David Boysen 15. Emil Larsen 16. Lukas Fernandes 17. Patrice Bernier 18. Morten Bertolt 19. Jonas Henriksen 21. Anders Christiansen 22. Bror Blume 24. Frederik Helstrup 28. Ryan Johnson Laursen Skader: Nicklas Højlund Frederik Krabbe Uffe Manich Bech Karantæner: Jeppe Brandrup Seneste kampe: Brøndby IF: T-V-T-V-T Lyngby BK: V-T-T-U-T |
| Billetinfo |
|---|
![]() Lyngby BK - Brøndby IF Onsdag d. 23. maj kl. 20 Klik her for info omkring adgangsforhold og billetter |
| Lyngby Shoppen |
|---|
| Nyt fra LB1921 |
|---|









