Hovedsponsor

Næste kamp
Superligaen
OB - Lyngby BK
Søndag d. 20. maj kl. 16
Tre-For Park, Odense
Kick-off om
superliga


Nr Klub K P
1 FC København 31 63
2 FC Nordsjælland
31
62
3 AC Horsens
31 54
4 FC Midtjylland
31
52
5 AGF
31 48
6 Silkeborg IF 31
42
7 AaB
31
41
8 SønderjyskE
31 40
9 Brøndby IF
31
36
10 OB 31
30
11
12
Lyngby BK
HB Køge
31
31
25
18
Lyngby Tårbæk Kommune Motionsportal
ilovelyngby
Fan Zone
Søg

18 Lyngby-spillere klar til FCM-opgør
Skrevet af Kristian Maimann, lørdag 06. august 2011   

Søndag eftermiddag tager Lyngby af sted til sæsonens anden udekamp, der spilles i Herning, hvor FC Midtjylland tager imod de kongeblå.

I sidste weekend fik Lyngby endelig hul på bylden og point på kontoen, da HB Køge blev besejret med 3-1 på Lyngby Stadion. Sejren var især vigtig på baggrund af to rimelig uinspirerende præstationer, hvor Lyngby først blev sendt hjem fra Aarhus med et 1-2-nederlag til AGF og siden tabte med 0-1 hjemme mod SønderjyskE. De kongeblå skal altså forsøge at fortsætte de pointmæssige gode takter i en svær udekamp mod et FCM-hold, der heller ikke har fået den bedste start på sæsonen.

Søndagens hjemmehold har nemlig også ”kun” formået at høste tre point i sæsonens indledende runder og ligesom Lyngby kom de tre point i hus i forbindelse med en kamp mod oprykkerne fra HB Køge. I første runde tabte midtjyderne til Silkeborg og i sidste weekend blev det så til et snævert 0-1-nederlag til AaB på udebane. Resultaterne skal dog også ses i lyset af, at FCM har brugt en hel del tid og energi på deres europæiske engagement, hvor man har skullet forsøge at kvalificere sig til Europa-League – en mission, der trods en rigtig god præstation på udebane mod portugisiske Vitoria Guimaraes mislykkedes i denne uge. Hjemmeholdet vil altså have fuld og fornyet fokus på Superligaens kampe, og tager man den erklærede målsætning om at slutte i toppen af Superligaen med i betragtningerne, så er der ingen tvivl om, at der venter Lyngby en rigtig svær udekamp.

De kongeblå havde dog i sidste sæson et bemærkelsesværdigt godt tag på FC Midtjylland. Selvom det nok er den vanvittige 4-4-kamp, hvor der blev scoret syv mål inden pausen, der står klarest i erindringen, så bød kampene mod FCM på syv Lyngby-point. Så selvom Lyngby på papiret må påregne at være underdogs, så er der flere faktorer der peger i retning af, at vi får en spændende og underholdende kamp på MCH Arena i Herning.

Cheftræner Niels Frederiksen har i truppen til kampen foretaget to ændringer i forhold til opgøret mod HB Køge. Målmandstalentet Nicklas Højlund er ude med en skade, mens forsvarsspilleren Mikkel Bischoff sidder over for at komme sig helt ovenpå sin lyskeskade. Højlund og Bischoff erstattes af den unge målmand Lukas Fernandes og offensivtalentet Uffe Manich Bech, der senest har vist rigtig gode takter i den årlige talentturnering GF Cup.

Lyngbys trup mod FC Midtjylland:

1. Rune Pedersen
2. Dennis Cagara
4. Jakob Bresemann
5. Rasmus Nielsen
6. Frederik Krabbe
8. Peter Madsen
9. Bajram Fetai
10. Kim Aabech
11. Patrick Mortensen
12. David Boysen
14. Mathias Tauber
16. Lukas Fernandes
15. Emil Larsen
18. Morten Bertolt
19. Jonas Henriksen
20. Jeppe Brandrup
21. Anders Christiansen
25. Uffe Manich Bech

Skader:
Nicklas Højlund
Mikkel Bischoff

Karantæner:
Ingen

Seneste kampe:
FC Midtjylland: T-T-U-V-T
Lyngby BK: V-T-T