Hovedsponsor

Næste kamp
Superligaen
OB - Lyngby BK
Søndag d. 20. maj kl. 16
Tre-For Park, Odense
Kick-off om
superliga


Nr Klub K P
1 FC København 31 63
2 FC Nordsjælland
31
62
3 AC Horsens
31 54
4 FC Midtjylland
31
52
5 AGF
31 48
6 Silkeborg IF 31
42
7 AaB
31
41
8 SønderjyskE
31 40
9 Brøndby IF
31
36
10 OB 31
30
11
12
Lyngby BK
HB Køge
31
31
25
18
Lyngby Tårbæk Kommune Motionsportal
ilovelyngby
Fan Zone
Søg

Årets første Lyngby-hold udtaget
Skrevet af Kristian Maimann, lørdag 05. marts 2011   
Vi er nået til marts måned, kalenderen siger forår og det betyder, at Superliga-bjørnen vågner fra sit vinterhi. For Lyngby Boldklub betyder det femten kampe for overlevelse i landet bedste fodboldrække og første kapitel skrives søndag eftermiddag, hvor Lyngby gæster Brøndby.

Den 29. august 2010 donerede Lyngby BK og Brøndby IF et brag af en kamp til over 5000 tilskuere på Lyngby Stadion. I bragende solskin, på en særdeles flot plæne og med sublimt angrebsspil leverede 22 mand en kamp, der havde det hele – opture, nedture, spandevis af drama, seks scoringer og en udligning i tillægstiden, der gav slutresultatet 3-3. Samme oplevelse kan næppe forventes på Brøndby Stadion, der søndag klokken 16 lægger græs til de kongeblås første forårskamp – omvendt viser statistikken at der kan være mange mål i vente for dem, der tager turen til Brøndby. Således er kun en enkelt af de indbyrdes kampe i Brøndby gennem de sidste 11 år endt med mindre end 3 scoringer.

Brøndby afsluttede efterårssæsonen med en relativt god periode og er ubesejrede i de seneste 3 kampe. Sølvdrømmene lever således på Vestegnen, hvor truppen ligeledes er blevet suppleret med forsvarsspilleren Clarence Goodson, mens man har sagt farvel til førsteholdsspillerne Alexander Farnerud, Stefan Gislason og Peter Madsen, der som bekendt er havnet på en lejeaftale i Lyngby.

Og netop i Lyngby har man forstærket truppen fornuftigt denne vinter – udover Peter Madsen er også Bajram Fetai, David Boysen og forsvarsspilleren Mitja Mörec kommet til klubben, der dermed ser ud til at kunne spille på flere forskellige offensive tangenter. Cheftræner Niels Frederiksen har ved flere lejligheder udtrykt tilfredshed med sin trup og troen på overlevelse er fortsat særdeles høj. En vinterplacering som nummer seks har hjulpet på stemningen og især humøret under vintertræningen, der nu er afsluttet og afløses af det, det hele handler om: SUPERLIGA.

Niels Frederiksen og assistent Jack Majgaard Jensen har næsten frit valg på alle hylder til søndagens kamp. I truppen indgår således 3 mulige debutanter, mens en fjerde må sidde over med karantæne. Endelig ser Emil Larsen ud til at være på vej tilbage fra sin grimme skade i efteråret og er således i spil til en plads i truppen til kampen mod OB næste mandag – han må dog tage til takke med en plads på tribunen til søndagens forårspremiere, som han kan se sammen med højrebacken Jeppe Brandrup, der fortsat døjer med småskader.

Lyngbys trup mod Brøndby IF:

1. Rune Pedersen
2. Cheikh Sarr
3. Marc Møller
4. Jakob Bresemann
6. Mitja Mörec
7. Ayoub Sørensen
8. Peter Madsen
9. Bajram Fetai
10. Kim Aabech
11. Patrick Mortensen
14. Mathias Tauber
18. Morten Bertolt
19. Jonas Henriksen
21. Anders Christiansen
23. Brian Hamalainen
24. Esben Hansen
25. Uffe Manich Bech
31. Nicklas Højlund

Skader:
Emil Larsen
Jeppe Brandrup

Karantæne:
David Boysen

Seneste 5 kampe:
Brøndby IF: U-V-V-T-U
Lyngby BK: U-U-T-V-T