| "Fantastisk at stå med sejr" |
| Skrevet af Kristian Maimann, tirsdag 27. september 2011 | |
|
Lyngbys to målscorere var fornøjede over Lyngbys sejr over den sejr, der mandag aften kom i hus på Energi Nord Arena i Aalborg. Offensivspilleren Kim Aabech blev mandag aften matchvinder, da Lyngby Boldklub hentede en flot og uventet 2-1-sejr på udebane over AaB. Især holdets arbejdsindsats blev efter kampen rost – også af Lyngbys målscorer Kim Aabech: ” Jeg synes de lægger et gevaldigt tryk på os, men vi knokler røven ud af bukserne i dag og viser at vi stadig gerne vil være med. Det er fantastisk at stå her bagefter med en sejr”. Aabechs scoring til 2-1 kom efter en hjørnesparkssituation, hvor Aabech kom højest på kanten af det lille felt. I det hele taget var der meget der fungerede for de kongeblås offensiv – og det endda til trods for en ny konstellation, hvor Aabech selv indtog rollen som spidsangriber: ”Jamen vi stiller med fire nye oppe foran og det så rigtig godt ud” lød den kortfattede konklusion fra matchvinderen til Tv2 Sport. Lyngbys Emil Larsen leverede ligeledes en rigtig god præstation i Aalborg. Udover scoringen gjorde kantspilleren stort set hvad der passede ham i første halvleg: ”Det var rigtig dejligt og jeg spillede med stort overskud. Det er dejligt og det giver meget på selvtilliden. Men det vigtigste er, at vi fik tre point. Vi er rigtigt glade” fortalte Emil Larsen. Sejren over AaB kom efter en lang periode, hvor resultaterne mildt sagt har været skuffende for de kongeblå. Emil Larsen lægger ikke skjul på, at det har været en svær periode, men troen på at forløsningen lå om hjørnet har været der hele vejen: ” Det har været længe undervejs. Vi har haft en dårlig periode, hvor vi ikke rigtigt har scoret. Og så i dag, der lykkes det for os og det var fantastisk. Nu vandt vi i dag og forhåbentlig kan vi tage det med til næste kamp og så fortsætte den gode stil” lød det fra en glad Emil Larsen efter kampen. Emil Larsen og co. kan nu se frem mod næste weekends opgør, hvor Lyngby skal møde Brøndby på Brøndby Stadion. |
| Billetinfo |
|---|
![]() Lyngby BK - Brøndby IF Onsdag d. 23. maj kl. 20 Klik her for info omkring adgangsforhold og billetter |
| Lyngby Shoppen |
|---|
| Nyt fra LB1921 |
|---|









