Lyngby Boldklub skriver med et endnu et kongeblåt talent

Foto (c) fodboldbilleder.dk

Vi kan berette om endnu en positiv historie fra egne rækker, da Magnus Hee Westergaard har skrevet under på en kontrakt med De Kongeblå. Westergaard fik debut i den kongeblå trøje i udekampen mod OB i april, og han har til daglig optrådt på midtbanen på U19-holdet. Cheftræner Mark Strudal ser endnu en ung mand, der har taget chancen, når den har budt sig, og han fortæller om en knægt, der virkelig kan lide at arbejde for sagen, og som har en iver efter at forbedre sig:
“Det er super positivt, at vi kan skrive med endnu en af vores unge fra egne rækker, og det viser, at der er grobund i det ungdomsarbejde, der bliver lavet herude. Vi er super glade for, at de unge griber chancerne, når de får dem, og Magnus (Westergaard, red.) har virkelig budt ind med noget i opstarten, hvor han fik vist sig godt frem, og han viste en vilje til at lytte og lære. Udover det passer hans færdigheder godt ind i vores spillestil, og han har en god fysik i forhold til hans alder” siger Mark Strudal og tilføjer:
“Westergaard har nogle gode kvaliteter med bolden, og på U19-niveau har han også vist en målfarlighed, som ikke alle spillere har på hans position. Nu handler det om at udvikle hans spil og bygge på, så han kan løfte det til seniorniveau, og det er en opgave både for ham, os og hans holdkammerater, hvor vi skal løfte i flok” lyder det fra den kongeblå cheftræner.

Man kan i denne sæson købe sæsonkort på abonnementsordning, og man kan dermed sikre sin egen personlige plads på Lyngby Stadion for bare 75 kr. om måneden. Køb dit personlige sæsonkort til Lyngby Stadion lige her.

Der er også et smil på læben hos sportsdirektør, Birger Jørgensen, der har set en ung spiller i en solid udvikling, og det er en sund indstilling, der har ført den kongeblå midtbanespiller de rigtige skridt på vejen:
“Westergaard har haft en rigtig god udvikling, hvilket også gjorde, han fik debut i foråret. Han har så løftet sig ekstra her i opstarten, hvor han har vist noget af det, som der skal til. Det bliver også belønnet, og derfor er vi glade for, at vi kan bringe endnu en af de unge til førsteholdet, som har været igennem akademiet. Magnus er knægt med en god indstilling, men han har været præget af skadet, hvilket har hindret et kitinuerligt forløb for ham. Det håber vi er ovre nu, og at han kan få en god udvikling i det professionelle setup. Han har gode forudsætninger for en god karriere, hvor han kan spille flere positioner dog helst midt i banen” lyder det fra sportsdirektør, Birger Jørgensen.
De Kongeblå starter sæsonen ud mod Hvidovre IF på Lyngby Stadion søndag den 29. juli kl. 13:45. Der er åbnet op for billetsalget, hvor du kan sikre din billet fra bare 70 kr. her. Skulle du have interesse for at følge hele rejsen med Lyngby Boldklub, kan du købe sæsonkort fra bare 75 kr. om måneden lige her.
Læs også: Ikke fornyede sæsonkortpladser er nu frie – Køb dit sæsonkort nu
Læs også: Emilio Simonsen forlænger aftale med Lyngby Boldklub
Læs også: Offensivt kongeblåt talent forlænger med Lyngby Boldklub
Læs også: Lyngby og Ørnskov forlænger samarbejdet
Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook, Instagram, LinkedIn og Twitter.

Facebook
Twitter
LinkedIn
Email

Læs mere fra #LYNGBYBK

Få mere forretning med

LB Morgennetværk

Et aktivt netværk fyldt med passionerede erhvervsdrivende

Vil du vide mere om værdien ved at være partner i Lyngby Boldklub?

Så meld dig til vores B2B-nyhedsbrev herunder. Det er gratis og uforpligtende.

0
Your Cart is empty!

It looks like you haven't added any items to your cart yet.

Browse Products