Daniel Stückler vender tilbage til De Kongeblå

Der bliver ikke ligget på den lade side på Lundtoftevej, hvor Lyngby Boldklub kan præsentere sommerens fjerde tilgang inden for en uge, hvor vi i denne omgang skal sige velkommen tilbage til Daniel Stückler. Angriberen har tidligere tørnet ud for De Kongeblå, hvor han spillede sine ungdomsår, inden han blev solgt videre til Brøndby for et flot beløb.

Sidenhen har karrieren budt på seniorfodbold i Brøndby IF, HB Køge og FC Helsingør, og det er dermed en erfaren 21-årig, der vender hjem til Kongens Lyngby. I DBU regi har den unge angriber også et flot CV, hvor han har spillet 42 officielle landskampe for diverse ungdomslandshold. Cheftræner Mark Strudal glæder sig til samarbejdet med den unge angriber, som han ser et stort potentiale i:

“Jeg kender Daniel (Stückler, red.) fra tidligere, og jeg ved, at det er en spiller med krummer i. Det er et stort talent, der havde sin fodboldopdragelse her, og han vender tilbage i en god alder. Han er også med til at styrke den gode balance, vi har fået mellem yngre og ældre spillere i truppen, hvor vi søger at være balanceret imod at få en god synergi. Stückler er en klinisk afslutter inde i feltet, og han skaber meget rum til sig selv og sine medspillere ved sin arbejdsiver og mange dybe løb” lyder det fra den kongeblå cheftræner Mark Strudal.

Man kan i denne sæson købe sæsonkort på abonnementsordning, og man kan dermed sikre sin egen personlige plads på Lyngby Stadion for bare 75 kr. om måneden. Køb dit personlige sæsonkort til Lyngby Stadion lige her.

Daniel Stückler selv glæder sig meget over skiftet, hvor han ser en ambitiøs klub, som han kun har gode minder fra. Derudover er han meget spændt og tiltrukket af det nye projekt, og han ser frem til gensynet med både cheftræner Mark Strudal og menneskene i og omkring klubben:

“Det er dejligt at være kongeblå igen, hvor jeg ser frem til at spille her på Lyngby Stadion som senior. Jeg tror, at det bliver rigtig godt. Lyngby er en super klub, med fantastiske mennesker i og omkring klubben, og det nye trænerteam er spændende og kompetent. Projektet tiltaler mig virkelig meget, hvor vi skal ud og angribe 1. division i jagten mod oprykning” siger Stückler.

Skal du være tæt på Stückler og resten af de kongeblå drenge hele sæsonen, så kan du købe sæsonkort til Lyngby Boldklub fra bare 75 kr. om måneden på abonnementsordning. Vi er sammen for Lyngby, og vi kæmper i fællesskab for oprykning til Kongens Lyngby. Du kan købe dit personlige sæsonkort her.

Læs også: Lyngby lejer offensive kræfter i AS Roma

Læs også: Defensiv forstærkning til De Kongeblå

Læs også: Lyngby og Ørnskov forlænger samarbejdet

Læs også: Lyngby henter ny angriber

Læs også: Ikke fornyede sæsonkortpladser er nu frie – Køb dit sæsonkort nu

Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på vores Facebook, Instagram og Twitter.

Top